Kom i gang med investering af din pensionsopsparing

Udgivet den 10-11-2014  |  kl. 10:57  |  

Før du kan fordele din pensionsopsparing på forskellige investeringer, skal du definere din vilje til at tage risiko. Risiko kan også udtrykkes som udsving i afkast, og som hovedregel kan man tage større risiko, jo yngre man er.

Men man kan også være villig til at løbe en risiko, selv om man er ældre og har kortere tid til pensionen skal bruges. Og husk at regne årene som pensionist med.

Tænk over følgende punkter:

1. Har du stor gæld, bør du ikke tage så stor risiko. Friværdi i bolig kan falde samtidig med aktiekurserne og dermed æde af din formue fra to sider.

2. Se på din samlede opsparing og din samlede risiko inklusiv dit lån i en ejerbolig.

3. Har du udsigt til en stabil indtægt og opsparing i resten af dit arbejdsliv, kan du tage højere risiko, end hvis det modsatte er tilfældet.

4. Har du store økonomiske forpligtelser f.eks., over for familien, kan du tage mindre risiko, end hvis det modsatte er tilfældet. Derefter skal pengene fordeles, og de fleste benytter hovedingredienserne aktier og obligationer til pensionsopsparingen.

5. Aktier medfører større risiko og historisk højere afkast på langt sigt. Så jo længere tid til pension, des flere aktier anbefales for at få det højest mulige afkast.

6. På gennemsigtige og velfungerende markeder anbefales indeksforeninger, der følger markedsafkast og er billigst. På mindre gennemskuelige markeder som i Sydamerika, Asien, Kina og Indien giver det mere mening at vælge aktivt forvaltede fonde.

7. Desuden kan man blande virksomhedsobligationer i porteføljen, som er mere stabile end aktier men mere risikable end obligationer. Pensionsselskaber blander også ejendomme, råvarer, valuta og infrastruktur i pensionsopsparingerne. Men det er aktivgrupper, som er sværere for private investorer at håndtere, og som hovedregel skal købes gennem investeringsforeninger.

8. Obligationer kan købes som en blanding af stats- og realkreditobligationer med udløbstidspunkt ved pensionering og senere.

9. Vær også opmærksom på, om det er hele pensionsopsparingen eller en sideløbende opsparing, der investeres, så risikoen samlet set matcher. Hvis firmapensionen ligger med den traditionelle gennemsnitsrente, kan der tages en større risiko og omvendt. Og når man kommer tættere på pensionen, så begynd at tage resten af privatøkonomien ind: Kig på, om der er en stor friværdi i boligen, der kan aktiveres osv.

10. Vær også opmærksom på, at stor spredning ganske vist sænker risikoen, men det mindsker overblikket.

11. Sørg også for hele tiden at investere indkommende penge; hellere blot i et verdensindeks med aktier eller nogle obligationer, end at lade dem stå på en bankkonto.

Det næste skridt i selv at tage hånd om pensionsopsparingen er at sammensætte investeringen med en rigtige blanding af risiko og chance for afkast – jo mere risiko, des større afkast på langt sigt, viser historien.

Udgivet af: Draupnir

Tags:  Pension❯  Pensionsskole❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug