Korte uddannelser er blevet en fiasko

Udgivet den 09-11-2005  |  kl. 12:47  |  

Regeringen reformerede de kortere videregående uddannelser (KVU) for at ensrette dem og gøre dem mere interessante for erhvervslivet, men nye tal fra Dansk Industri (DI) viser, at reformen er slået fejl. Det skriver ErhvervsBladet onsdag.

Små fem år efter reformen i år 2000, viser de første undersøgelser nemlig, at erhvervslivets efterspørgsel på de nyuddannede elever, er meget lav. De studerende er derfor tvunget til enten at arbejde til en væsentlig lavere løn eller også starte på en helt anden uddannelse bagefter.

Det er DI, der har undersøgt de to første årgange, som blev færdige efter reformen, og chefkonsulent i DI David Jensen er ikke bleg for at betegne reformen som en fiasko.

Udgivet af: NPinvestordk