KPMG: Danske IT-budgetter 50 pct. over europæiske i år 2000

Udgivet den 02-11-1998  |  kl. 16:22  |  

København--2. november--NetPosten--Virksomheder prioriterer leverandører og kunder overraskende lavt, skriver KPMG i en pressemeddelelse mandag.

Danske virksomheder kommunikerer meget begrænset med leverandører og kunder. Kun 5 pct. involverer deres leverandør, når der planlægges kunderettede processer. Og det betyder højere lageromkostninger end nødvendigt.

Det fremgår aft Den danske logistikanalyse http://www.kpmg.dk/c_publikationer/c_036.html som KPMG netop har udarbejdet i tæt samarbejde med Transportøkonomisk Forening, Dansk Rationaliseringsforening, DILF (Dansk Indkøbs- og LogistikForum) og Logistikselskabet. 700 virksomheder er kontaktet. Heraf har 114 virksomheder deltaget i analysen. Virksomhederne dækker et meget bredt spektrum af brancher og størrelser. Tyngden ligger dog på virksomheder med en milliardomsætning.

- Det virksomhedslederne siger, de prioriterer på IT-området, er ikke det, der i praksis prioriteres, siger Michael Engel Møller fra KPMG Management Consulting.

- Jeg formoder, at en af årsagerne er, at man generelt har haft nok at se til ved virksomhedens interne IT-implementering. Derefter er der ikke overskud til at se længere ud.

Som systemerne ser ud i dag, understøtter de integrationen med virksomhedens omverden dårligt. Det kan måske skyldes, at der generelt blandt danske erhvervsledere er en mistro til, at kommunikation og handel via internettet kommer til at spille en betydelig rolle.

Den manglende koordinering mellem virksomhedernes leverandører og kunder koster danske erhvervsliv betydelige beløb, og de stilles derfor ringere i konkurrencen med deres udenlandske konkurrenter. Generelt er leverandørernes performance over for virksomheden dårligere end den, virksomheden yder over for kunderne. Leveringstider overholdes 6 pct. rin-gere af leverandørerne end det 96 pct.s niveau virksomhederne præsterer over for kunderne. Samtidig er leverandørernes leveringstid i gennemsnit 10 dage længere. Dette indebærer, at virksomheden må opbygge lagre, enten på råvare- eller færdigvaresiden.

Virksomhederne planlægger at øge deres IT-budgetter til et niveau, der ligger ca. 50 pct. over deres europæiske kollegers.

I år 2000 forventer danske virksomheder at anvende 3 pct. af omsætningen til IT, mens europæiske virksomheder i gennemsnit kun regner med 2 pct.

- Jeg håber på, at forventningen om større IT-budgetter, sker i erkendelse af, at integration er vigtig, samt at den kan spare penge og dermed give en konkurrencefordel, siger Michael Engel Møller.

- Hvis ikke, det er tilfældet, kan man frygte, der er tale om investeringer, der ikke giver den optimale konkurrencemæssige fordel. Og så bliver danske virksomheder for omkost-ningstunge, både hvad angår IT og lagerstørrelse.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:59 Europa/middag: Højere renter trækker mere ned end tyske lempelser gavner
12:30 Danske Bank: En svag amerikansk jobrapport kan bekræfte investorernes værste frygt
12:24 NTG efter flere slugte opkøb: Vi er klart stadig på opkøbsstien
12:00 Obligationer/middag: Inledende rentehop fortoner sig
11:40 Aktier/middag: Vestas, NKT og Rockwool danner top i rødt C25
11:25 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
11:21 Torm-direktør: Genoptaget sejlads gennem Rødehavet vil ikke trække rater ned
11:20 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
10:51 GN-aktien kastes fortsat rundt i manegen af usikkerhed: Toldkrigen spiller stor rolle
10:43 Rovsing rejser 4 mio. kr. fra salg af nye aktier - kursen brager op
10:40 Lufthansa-aktien er flyvende trods markant fald i overskuddet
10:10 NTG-topchef er klar med ny strategi efter et år i spidsen - holder fast i milliardmål
09:49 H+H får sænket anbefaling til "hold" fra "køb" af Danske Bank efter aktieoptur
09:47 Torm klarede skærene i 2024 trods hård konkurrence og faldene rater i fjerde kvartal
09:21 Aktier/åbning: NKT og Rockwool fortsætter op i lettere grøn åbning
08:55 Torm FY: Faldende fragtrater trak overskuddet ned
08:55 Firstfarms: Mulig køber konverterer obligationslån til aktier
08:52 Schouw står mod høj sø på markederne og leverer bedste drift i selskabets historie
08:43 Torm venter tilbagegang i 2025
08:43 Obligationer/åbning: Renten fortsætter op inden ECB-møde tager fokus