Kvinderne er de store tabere på boligmarkedet

Foto: Boligsiden.dk

Der er lang vej til ligestilling mellem kønnene på boligmarkedet. Faktisk står det temmelig skidt til. Både i købsprocessen og i forhold til fordelingen af boligformuen. Ikke alene står flere mænd end kvinder som eneejere af en bolig Danmark, de lykkedes også med at forhandle det største nedslag, når boligens pris skal fastsættes ved et køb.

Helt specifikt lykkes det mænd at forhandle et gennemsnitligt nedslag på 4,6 procent, mens det for kvinderne gælder 3,4 procent. Det viser en gennemgang af danboligs handler foretaget af mæglerkæden i samarbejde med Nordea Kredit i perioden 2014-2016. Opgørelsen tæller vel at mærke kun handler med et enkelt navn på købsaftalen, da det på den måde bliver muligt at se forskellen mellem mænd og kvinder, der har handlet bolig alene.

"Tendensen går igen i alle landsdele, i alle tre år og på både markedet for ejerlejligheder og huse. Der er derfor næppe tale om en tilfældighed, men snarere en tendens, hvor kvinderne snyder sig selv, fordi de ikke er nær så aggressive, når de forhandler, og ikke tør eller vil presse sælgerne lige så meget som mændene, når prisen skal forhandles," siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nordea Kredit.

Stor forskel i kroner og ører

Og det kan godt betale sig at presse på. En udregning foretaget af Boligsiden.dk viser, at der er tale om en klækkelig forskel i nedslaget i kroner og ører.

Den gennemsnitlige salgspris på et hus købt af en enkelt person i 2017 ligger på 1.955.925 kroner. Sammenholder man beløbet med mændenes og kvindernes rabat på henholdsvis 4,6 og 3,4 procent, er mændenes rabat 23.471 kroner højere end kvindernes. Ved ejerlejligheder er forskellen endnu større.

"Tallene taler deres tydelige sprog - kvinderne halter efter mændene på boligmarkedet. At mændene får en rabat, der ligger 35 procent højere, er alt andet lige en mærkbar difference. Men det er heldigvis et forhold, som det er muligt at ændre på over tid. Men det kræver en indsats af kvinderne selv, eftersom forhandling er en personlig ting. Det er dog en god start at gøre opmærksom på, at der rent faktisk er penge at hente. Det beviser mændene jo," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Færre kvinder ejer en bolig

Forhandlingsevnerne er dog ikke det eneste punkt, hvor mændene ligger forrest i feltet. Tal fra Nordea Kredit viser, at mænd oftere optager et boliglån på egen hånd end kvinder. Ud af 100, der optager lån alene, udgør kvinderne blot en tredjedel. Og det på trods af, at mænd har en kortere levetid. Det betyder, at kvinder oftere oplever en periode som enke - og dermed eneejer - end mænd. En faktor, der burde trække tallene i den modsatte retning.

Dertil kommer, at kvinderne oftere vælger afdragsfrihed end mændene. Mens 53 procent af de kvindelige ejere vælger at betale afdrag, gælder det 61 procent af mændene. På trods af at kvinderne ikke afdrager nær så hyppigt som mændene, har de alligevel det mindste lån.

"Det skal forklares med, at kvinder køber billigere boliger end mænd, hvilket skyldes, at kvinder tjener mindre og derfor ikke kan blive kreditgodkendt til nær så dyr en bolig som mændene. Desuden er der forskel på, hvor stort et beløb man kan blive kreditgodkendt til afhængig af husholdningens øvrige udgifter. Er man eneforsørger til en børneflok, vil man alt andet lige blive tvunget til at vælge en billigere bolig," siger Lise Nytoft Bergmann.

Ved et enkelt forhold er forskellen mellem kønnene dog minimal, nemlig når det kommer til valget mellem fast og variabel rente. Der er stort set lige så mange kvinder, der vælger variabel rente som blandt mændene.

"Det betyder med andre ord, at de to køn har valgt at finansiere deres bolig på stort set samme måde, og at man dermed kan aflive fordommen om, at kvinder skulle være mere risikoforskrækkede end mænd - i hvert fald hvad deres boliglån angår," siger Lise Nytoft Bergmann.