Lavenergihuse i Tune er årets topsælger

Udgivet den 30-12-2013  |  kl. 06:00  |  

Årets overraskelse på boligmarkedet gemmer sig i landsbyen Tune, der ligger mellem Greve og Roskilde. Tune har ikke meget mere end 5.000 borgere og udmærker sig ved at ligge tæt på hele to golfbaner og på naturområdet Hedeland. Men der er noget andet, der har fanget boligkøbernes opmærksomhed.

 

I villaområdet Tunegårdsvænget har spritnye lavenergihuse sat gang i boligsalget. Boligerne på Tunegårdsvænget blev nemlig solgt hurtigere end villaerne på nogen anden vej i Danmark.

 

”Vores opgørelse viser, at Tunegårdsvænget er den vej i Danmark, hvor villaerne blev solgt hurtigst i 2013. Det tog 22 dage i gennemsnit at komme af med de nybyggede, klimavenlige lavenergiboliger. Det siger noget om, at boligens energiforbrug i højere grad en før er blevet et afgørende parameter, når vi skal købe bolig”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk

 

Ejendomsmægler Per Johansen fra Danbolig, der sælger de eftertragtede boliger, bekræfter, at der er kommet langt større fokus på netop lavenergihusene:

 

”Der har været en virkelig stor interesse for netop de her huse. Kombinationen af klimavenligt nybyggeri, en placering relativt tæt på København og ikke mindst en skarp pris har til sammen gjort husene på Tunegårdsvænget attraktive. Køberne kommer både fra kommunen her men også fra Københavns omegnskommuner, og aldersspredningen er stor. Husene her appellerer virkelig bredt”, siger Per Johansen og fortsætter:

 

”Sammenlignet med huse der er opvarmet med almindelige varmekilder som olie eller naturgas, betaler man jo kun en brøkdel for varmen i huse som dem på Tunegårdsvænget. Det kan køberne godt se fidusen i”.

 

Vi betaler gerne mere

De nye lavenergihuse i Tune har en gennemsnitlig kvadratmeterpris på cirka 20.000 kroner. Det er noget mere end gennemsnittet i Greve kommune, hvor husene ligger. I Greve er kvadratmeterpriserne for villaer knap 17.000 kroner.

 

Det er altså ikke, fordi lavenergihusene bliver solgt til foræringspriser, at de tiltrækker køberne, men der har været større fokus på boligens energiforbrug over de senere år. En undersøgelse fra august i år blandt Boligsiden.dks brugere viste, at to ud af tre går efter et bolig med lavt energiforbrug.

 

Kun få lavenergihuse

Andelen af lavenergihuse, der er til salg, er dog ganske beskeden. I 2013 havde 1,2 procent af de solgte villaer energimærke A, og kun 4,3 procent havde energimærke B. Ser man på, hvad der er udbudt til salg netop nu, har 1,4 procent af villaerne energimærke A, mens 4,6 procent har energimærke B.

 

Udbuddet af energivenlige villaer er altså i øjeblikket en smule større end andelen af energivenlige villaer, der blev solgt i år. Det kunne tyde på, at udbuddet og efterspørgslen i realiteten ikke ligger så langt fra hinanden.

 

Top 5 over de hurtigst sælgende villaveje

  1. Tunegårdsvænget, 4030 Tune (Salgstid: 22 dage)
  2. Buskelundengen, 8660 Silkeborg (Salgstid: 24 dage)
  3. Bjarnehøjvej, 3390 Hundested (Salgstid: 29 dage)
  4. Nordmarksvænge, 2625 Vallensbæk (Salgstid: 39 dage)
  5. Østre Parkvej, 4100 Ringsted (Salgstid: 41 dage)

 

Sådan gjorde vi

Data bygger på veje, hvor der mindst har været 5 villahandler i 2013. Tallene er trukket 4. december 2013. Salgsdata stammer fra mæglernes indberetninger til Boligsiden.

 

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

06:37 Mærsks konkurrenter i Asien falder mandag
06:37 FAKTA: Det sker på dagen for Donald Trumps indsættelse
06:34 Mærsk får sænket kursmålet hos Jefferies med 23 pct. og mister købsanbefaling
06:34 Trump vil udstede op mod 100 ordrer allerede første dag
06:34 Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:32 Valuta: Forsigtig ugestart med Donald Trump i centrum på amerikansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Marginalt renteplus på blodfattig dag på obligationsmarkedet
06:32 USA/lukning: Intel toppede grønne indeks efter opkøbsrygter - bedste uge siden valget
06:30 Kalender med link - mandag den 20. januar
17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR