Laveste andel langtidsledige i Danmark og Sverige

Udgivet den 27-04-2011  |  kl. 09:30  |  

Selvom langtidsledigheden er steget i Danmark, så er Danmark og Sverige fortsat de lande i EU med den laveste andel langtidsledige. Det oplyser Danmarks Statistik.

I fjerde kvartal 2010 havde 22 pct. af de danske AKU-ledige i alderen 15-64 år været uden beskæftigelse i over 12 måneder, mens EU-gennemsnittet var 42 pct. Et år tidligere var andelen af langtidsledige i Danmark 11 pct., og EU-gennemsnittet var 35 pct. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse (AKU) fra fjerde kvartal 2010. AKU-ledige er personer uden beskæftigelse, som står til rådighed for arbejdsmarkedet samt aktivt søger arbejde.

Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/14163

Udgivet af: NPinvestordk