Ledere får 5 pct mere i løn og ekstra fridag

Udgivet den 28-11-2000  |  kl. 10:07  |  

København--28. november--NetPosten--Ledere i det private erhvervsliv er steget 4,9 procent i løn og kan nu i gennemsnit sætte 35.561 kroner ind på lønkontoen hver måned. Offentligt ansatte ledere tjener i gennemsnit 29.000 kroner. Det viser Ledernes lønstatistik, som offentliggøres i dag.

Ud over den kontante lønfremgang har lederne fået en feriedag mere end sidste år. Det svarer til 0,4 procent og den reelle lønstigning er derfor 5,3 procent, når den ekstra ferie regnes med. Sammenlignet med de seneste to års lønstigninger på 4,1 procent har lederne altså opnået en ganske pæn lønfremgang siden 1999.

- De store lønstigninger bekræfter, at der er kommet endnu mere fokus på betydningen af god ledelse. Det er virkelig positivt. Men der er stadig en markant skævvridning mellem løn og arbejdstid. De mest hårdtarbejdende ledere tjener simpelthen alt for lidt, siger Svend Askær, administrerende direktør i Ledernes Hovedorganisation.

Lønstatistikken viser, at de flittigste ledere ikke får ret megen betaling for deres lederansvar. Hvis man korrigerer den gennemsnitlige lederløn for ekstraarbejdet i forhold til en almindelig arbejdsuge på 37 timer, så kommer gennemsnitslønnen ned på 30.684 kroner. Og de ledere, der arbejder mellem 55 og 59 timer om ugen, får bare 32.811 kroner om måneden, når der er taget højde for deres længere arbejdstid.

- Ganske vist får mange ledere en god løn, men en stor del af lønnen gives for ekstraarbejde. Gevinsten for det ansvar, som lederen påtager sig, er i virkeligheden meget beskeden. Og den høje maginalskat gør gevinsten endnu mindre. Man kan frygte, at kvalificerede lederemner takker nej til jobbet, fordi belønningen ikke står mål med indsatsen, siger Svend Askær.

I modsætning til sidste år, hvor de helt unge ledere scorede kassen, er det i år de ældre ledere og ledere mellem 35 og 39 år, der oplever de største lønstigninger. Ledere over 60 år har fået 5,8 procent mere i lønningsposen, mens de 35 til 39 årige topper med hele 7,6 procent. Tallene bekræfter, at der nu er bud efter de dygtigste seniorer. Resultatet står i skarp modsætning til den anden del af seniorgruppen, der er fastlåst i ledighed.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:59 ECB's Kazaks: Usikkerheder bør holde rentenedsættelse i april i spil
17:55 Europa/lukning: Tysk kemikoncern i stort dyk på planer om aktiesalg i rødt marked
17:36 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:09 Fredagens obligationer: Renter faldt tilbage på dag med vigtig jobrapport
17:07 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:04 Fredagens aktier: Amerikansk nedtur trak danske aktier i dybet - Zealand faldt mest
16:39 Torm får skåret knap en tredjedel af kursmålet til 124 kr. af ABG
15:53 Trump truer Rusland med sanktioner og told
15:47 USA/åbning: Jobtal og toldtrusler giver rød amerikansk start - Broadcom går modsat
15:31 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - giver plads til lavere renter omkring sommer
14:52 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - og giver plads til laver renter omkring sommer
14:41 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:36 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:32 STG får sænket anbefalingen til "hold" hos Carnegie efter årsregnskab
14:25 USA/tendens: Chokket har lagt sig - prop i amerikanske aktiefald før vigtige jobtal
14:15 EU vil fremskynde gennemgang af banksektoren i frygt for amerikansk dominans
13:19 Europa/aktier: Tysk kemikoncern dykker på planer om aktiesalg i rødt marked
12:17 Obligationer/middag: Renterne dykker forud for vigtig jobrapport
12:02 Aktier/middag: Amerikansk nedtur smitter af på danske aktier - Vestas og Rockwool dykker
11:39 Saudi Aramco sænker oliepriserne i Asien inden møde i Opec