Lektor: Løgnanklager vil hænge over Johnson som en sort sky

Udgivet den 29-05-2019  |  kl. 19:29  |  

Anklagerne mod Boris Johnson om misinformation under brexitafstemningen er utvivlsomt blevet styrket, efter at den britiske politiker er blevet bedt om at møde op til et indledende møde i sagen.

Det vurderer Ole Helmersen, lektor ved CBS med speciale i britisk politik.

- Det er interessant, at en dommer har tilladt, at sagen kan føres. Det er jo en antydning af, at der måske er noget i det søgsmål, siger han.

Johnson er helt fremme i kapløbet om at afløse premierminister Theresa May som konservativ formand, når hun 7. juni træder tilbage.

Kernen i beskyldningerne mod Jonson er, at han løj, da han under "Leave"-kampagnen i 2016 sagde, at Storbritannien hver uge sender 350 mio. pund til EU.

Her lyder anklagen - som advokaten og aktivisten Marcus Ball står bag - at Johnson som borgmester i London og parlamentsmedlem misbrugte sit offentlige embede.

Nu er Johnson blevet bedt om at møde op i byretten, Westminster Magistrates' Court, af dommer Margot Coleman.

Coleman tager ikke stilling til anklagernes rigtighed, men vurderer, at der er grundlag for at indkalde Johnson til et indledende møde.

Mødet er ifølge britiske The Guardian rent administrativt, og her vil han blive spurgt, hvordan han forholder sig til anklagerne.

Dernæst ventes sagen at blive bragt et trin op til en såkaldt Crown Court, hvor det ventes, at Johnson og hans advokater vil søge at få sagen afvist, beskriver avisen.

Inden det sker, kan der dog gå en rum tid, og en egentlig retssag ligger endnu længere fremme.

Hermed har hans politiske modstandere vundet en hel del, påpeger Ole Helmersen.

- Det vil skade hans muligheder for at nå frem til målstregen, siger lektoren.

Inden en ny konservativ formand bliver sendt til afstemning blandt de menige medlemmer i partiet, er det nemlig først parlamentsmedlemmerne, der bliver spurgt, forklarer Helmersen.

Her vil man næppe bryde sig om sagen.

- Der er stærke politiske aspekter i det. Folk, der elsker ham, afviser sagen som et forsøg på at skade hans muligheder for at blive leder af partiet, siger Ole Helmersen.

- Men sådan en sag vil af mange parlamentsmedlemmer blive brugt til at fremhæve, at Johnson er et dårligt kort, og at han er fuld løgn. Han har et langt bagkatalog af mere eller mindre usande udtalelser og et ry for at være illoyal over for sine kolleger.

Meget afhænger dog af, hvor langt sagen når i retssystemet, og det vil stå uvist en rum tid, påpeger Helmersen.

Sagsøger Marcus Ball står i spidsen for et initiativ ved navn Brexit Justice. Hele formålet med initiativet er få sendt Boris Johnson i retten.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  UK❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Mindre fald efter svage Kina-tal og sænket kreditvurdering for Frankrig
17:46 Pandora mere end 105 mia. kr. værd på rekorddag
17:16 Der er mere at komme efter i Tesla - finanshus sætter kursmål over 500 dollar
17:03 Mandagens obligationer: Uændret rente efter PMI-tal og tale fra ECB-topchef
17:03 Mandagens aktier: Novos solide optur sørgede for grønt C25
16:11 Finanshus venter amerikansk centralbank sætter rentefarten ned
15:40 USA/åbning: Ombejlede teknologiaktier sørger for fremgang fra start
14:44 Carnegie skruer op for potentialet i Per Aarsleff og siger stadig "køb" til aktien
14:38 Amerikansk erhvervstillid står i stampe og skuffer gevaldigt
14:21 Markederne ser frem mod Trumps indsættelse med nogen nervøsitet
14:14 USA/tendens: Grøn start i sigte på håb om rentenedsættelser
13:50 Vægttabsmidler får flere amerikanere til at søge læge
13:34 Europa/middag: Sur dag efter svage nøgletal fra Kina og sænket fransk kreditvurdering
11:54 Obligationer/middag: Uændret rente med fokus på ECB-chefer og PMI-tal
11:35 Danske Bank skifter ud på chefposten i den svenske afdeling
11:19 Microstrategy belønnes i formarkedet for optagelse i Nasdaq-100
11:19 Aktier/middag: Solidt Novo-plus er ikke nok til at holde C25 i grønt
10:38 ECB-topchef: Den europæiske inflationskamp er ved at nå sin ende
10:01 Eurozonen: Aktivitetsindeks stiger og overrasker positivt i december - service trækker op
09:51 Frankrig: Politisk uro har banket erhvervsaktiviteten i bund