Lille stigning i overskuddet på handelsbalancen

Udgivet den 19-06-2002  |  kl. 09:35  |  

Handelsbalanceoverskuddet for april er på 5,8 mia. kr. (sæsonkorrigeret, ekskl. skibe mv.), oplyste Danmarks Statistik onsdag. Det gennemsnitlige månedlige overskud for februar-april bliver dermed på 5,3 mia. kr. - en stigning på 0,2 mia. kr. i forhold til de foregående tre måneder.

Udviklingen skyldes en stigning i eksporten på 3,0 pct., mens importen stiger med 2,9 pct.

For den seneste tremånedersperiode er det navnlig varer til erhvervene samt brændselsstoffer mv., der præger importvæksten. Importen af disse varer stiger med henholdsvis 4,7 pct. og 28,8 pct. På eksportsiden præges udviklingen primært af maskiner og instrumenter samt af brændselsstoffer mv., der stiger med henholdsvis 7,0 pct. og 10,1 pct.

Udgivet af: NPinvestordk