Luftfart: Piloter hos British Airways vil streje tre dage

Udgivet den 23-08-2019  |  kl. 23:44  |  

Piloterne hos British Airways (BA) vil strejke tre dage i september, efter at de har vejet og fundet det seneste lønudspil fra selskabets ledelse for let.

Det skriver Bloomberg News.

Medlemmerne af British Pilots' Association (Balpa) vil udvandre fra cockpitene den 9., den 10., og den 27 september.

- Balpa har foreslået flere pakker, som vi mener, ville have løst striden. BA accepterede ingen af dem, og efter diskussioner med medlemmerne de seneste dage står det klart, at BA's seneste tilbud ikke vil opnå støtte nogen steder i nærheden af et flertal blandt selskabets piloter, skriver Balpa i en pressemeddelelse.

British Airways har omvendt sagt, at selskabets seneste udspil er retfærdigt, og at Balpas handlinger vil betyde, at mange af selskabets kunder ikke vil kunne rejse de pågældende dage.

I sidste uge sluttede forhandlinger i den britiske forligsinstitution uden resultat.

Piloterne stemte i juli med 93 pct. flertal for at strejke, hvis ikke der findes en løsning.

British Airways har kommenteret, at en forstyrrelse af driften kan koste selskabet 40 mio. pund om dagen. Selskabet har 4000 piloter med base i Heathrow og 300 piloter med hjemsted i Gatwick. Søsterselskaberne - Iberia, Vueling og Aer Lingus - i IAG, holdingselskabet, der ejer British Airways, kan dog modvirke nogle af de ventede aflysninger.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder