Lundbeck / Børsen: Kæmper med kopimedicin i Egypten

Udgivet den 05-03-2013  |  kl. 08:40  |  

Lundbeck har stærk vækst i Egypten, men generes af kopiprodukter i landet. Patenter tages ikke lige så alvorligt i Egypten som i andre dele af verden, men selskabet forudser en højere vækst, hvis myndighederne sørger for at beskytte patenter bedre. Det skriver Børsen tirsdag.

Lundbeck's lykkepiller Cipralex og Ebixa mod Alzheimer stod i fjor for 70 pct. af hele salget på over 50 mio. på det egyptiske marked. Men salget kunne altså være større, hvis myndigheder ville beskytte Lundbecks rettigheder bedre. Det understøttes blandt andet af Lundbecks chef i Egypten Marwan Mohamed:

- Vi sendte Cipralex på markedet her i løbet af 2004. Inden 2004 var forbi, var der et kopi-produkt på markedet, udtaler Marwan Mohamed til Børsen tirsdag.

Udgivet af: Aktiefokus