Lundbeck fastholder forventninger til året

Udgivet den 03-11-2009  |  kl. 08:17  |  

Lundbeck er i dag kommet med regnskab for 3. kvartal.

Resultat af primær drift (EBIT) udgjorde 784 mio. kroner, hæmmet af et fortsat højt investeringsniveau i vores senfase pipeline. Regulering for regnskabsmæssig behandling af opkøb reducerede EBIT med 32 mio. kroner.  

Periodens EBIT-margin var 24%. Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) udgjorde 977 mio., svarende til en EBITDA-margin på 30%.

Sydbank havde forventet et resultat af primær drift på 702 mio. kroner mod 854 mio. sidste år i kvartalet, så resultatet var altså bedre end ventet.

Lundbeck opnåede en omsætning i 3. kvartal på 3.264 mio. kroner, svarende til en fremgang på 20% omregnet til lokalvaluta i forholdtil 3. kvartal sidste år.

Lundbeck fastholder forventningerne til 2009. Der ventes fortsat et resultat af primær drift (EBIT) på 2.800 - 3.000 mio. kr. og et EBITDA-resultat i den høje ende af intervallet 3500-3700 mio. kr.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder