Lundbeck indgår forlig i USA - betaler 336 mio kr

Udgivet den 06-06-2018  |  kl. 21:10  |  

Lundbeck har onsdag indgået forlig med det amerikanske justitsministerium, Department of Justice, og medicinalkoncernen har i den forbindelse forpligtet sig til at betale 52,6 mio. dollar eller cirka 336 mio. kr.

Det skriver selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Forliget er indgået i en sag, hvor myndighederne har undersøgt Lundbecks datterselskab i USA's, Lundbeck LLC's, "relationer og donationer" til uafhængige patientstøtteorganisationer i USA.

- Lundbeck LLC er tilfreds med at have indgået aftalen, således at selskabet kan lægge den sag bag sig. Aftalen indeholder ingen indrømmelse fra Lundbeck LLC's side om lovbrud. Aftalen gør Lundbeck LLC i stand til at fortsætte sit fokus på at levere innovative lægemidler til patienter, hedder det fra farmaselskabet i Valby, hvorfra man også oplyser, at de "fuldstændige og endelige vilkår" for aftalen stadig skal forhandles på plads med justitsministeriet i USA.

Trods udgiften på cirka 336 mio. kr. fastholder koncernen sine forventninger til året.

- Omkostningen på cirka 336 mio. kr. kan indeholdes i det eksisterende EBIT-interval og derfor forventes EBIT fortsat at ligge i intervallet 4,8-5,2 mia. kr. Lundbeck forventer fortsat en omsætning på 17,2-18,0 mia. kr., skriver selskabet.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:39 Europa/aktier: Lille fald i kulisse af Mellemøst-uro og kinesisk stimulans
13:12 Carlsberg løftes i ellers negativt marked: Citi ser kinesiske stimuli fjerne risiko
12:42 Pandora får marketingdirektør fra LVMH
12:28 Britisk sportskæde slår forventninger men falder efter skuffende meldinger fra Nike
12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober
09:29 Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter strejke
09:22 Vestas får snittet kursmålet hos Danske Bank: Skuffende ordreindgang rammer indtjeningen i 2025 og 2026
09:07 Aktier/åbning: DSV får hovedrolle på skæbnedag i lysegrøn start
08:51 Zealand Pharma får dugfrisk hold-anbefaling af Deutsche Bank
08:45 Obligationer/åbning: Renterne kravler forsigtigt op fra start
08:22 Råvarer: Olieprisen stiger efter eskalering af konflikten i Mellemøsten
08:19 Aktier/tendens: Afdæmpet start i sigte på skæbnedag for DSV - Vestas får sænkede kursmål
08:09 Teslas salgstal kan flytte aktiekursen vurderer Nordnet
08:06 Københavns Lufthavn har haft sin travleste september nogensinde
07:53 Vestas får skåret lille bid af kursmål hos Deutsche Bank