Lundbeck opjusterer forventningerne efter stærkt salg i USA
Lundbeck har opjusteret forventningerne efter et bedre end ventet salg i USA.
Medicinalselskabet venter nu en omsætningsvækst på 11-14 pct. mod tidligere 7-10 pct., og den justerede driftsindtjening (EBITDA) ventes nu at vokse med 15-20 pct. mod tidligere 10-16 pct.
Det sker som følge af et bedre end ventet salg af nøgleproduktet Rexulti, der bruges til behandling af skizofreni og depression, samt migrænemidlet Vyepti i USA.
Derudover har efterspørgslen på antidepressivet Brintellix/Trintellix i Europa og Asien været bedre end ventet, skriver Lundbeck.
Opjusteringen meldes ud en dag tidligere, end selskabet havde planlagt at offentliggøre regnskab. Alle tal er dog lagt frem tirsdag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Profit warning❯ Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›