Lundbeck: Tourette-middel viste ikke effekt - flere studier på vej -NY

Udgivet den 27-03-2020  |  kl. 17:58  |  
Lundbeck - Produktion (Piller)

Der er ikke blevet påvist tilstrækkelig effekt til at fortsætte med udviklingen af forsøgslægemidlet Lu AG06466 til Tourette-syndrom.

Det oplyser Lundbeck fredag eftermiddag.

Selskabet oplyser dog videre, at midlets bivirkningsprofil imidlertid er sådan, at der nu iværksættes yderligere forskningsstudier for andre indikationer.

- Dette er det første studie indenfor en ny biologi, og selv om vi selvfølgelig håbede, at det ville give os et positivt resultat, synes jeg det er vigtigt at bemærke, at vi fortsætter med udforskningen af både dette molekyle og den endocannabinoide biologi, siger Johan Luthman, der er forsknings- og udviklingsdirektør i Lundbeck.

Men forskningen, der foregår på Lundbeck La Jolla Research Center i San Diego i Californien, vil dog blive fortsat:

- Det giver dog Lundbeck mulighed for at udvikle flere nye klasser af stoffer til behandling af et bredt spektrum af hjernesygdomme og udnytter dermed potentialet indenfor en af de største og mest forskelligartede enzym klasser - serinhydrolaserne, siger forskningsdirektøren.

Medicinalselskabet planlægger nu adskillige studier for andre indikationer inden for neurologi og psykiatri både med Lu AG06466 og med yderligere projekter.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder