Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah

Udgivet den 25-11-2024  |  kl. 17:05  |  
Maersk

Aktierne i A.P. Møller-Mærsk fik en skidt start på ugen med fald på omkring 3 pct. i et marked, der overordnet set ellers endte stort set uændret.

Rederikoncernens aktier blev presset ekstra af spekulationer om, at der måske er en våbenhvile på vej mellem Israel og Hizbollah.

Det vurderer senioraktierådgiver i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen, der dog også mener, at udviklingen skal tilskrives de seneste noget svage nøgletal for europæisk økonomi.

- Jeg tror, at kursudviklingen skal ses i lyset af begge dele. Sidste uges tillidsindikatorer understregede, at Europa har det svært, og hvis man nu måske har udsigt til, at man kan begynde at sejle igennem Suez-kanalen igen, kan det lægge pres på raterne, siger Lars Skovgaard Andersen til MarketWire.

Han noterer også, at forsvarsaktierne mandag er under pres efter skriverierne om en mulig våbenhvileaftale.

Ifølge en højtstående amerikansk embedsmand er Israel og Libanon nået til enighed om betingelserne for en våbenhvile i konflikten mellem Israel og Hizbollah.

Det skriver Ritzau med henvisning til netmediet Axios.

- Vi tror, at vi har en aftale. Vi er på mållinjen, men vi har endnu ikke passeret den, siger kilden til Axios.

- Den israelske regering skal godkende aftalen tirsdag, og noget kan altid gå galt inden da.

Hverken Israel, Libanon eller Hizbollah-bevægelsen har officielt meddelt, om en aftale er på plads.

Men tirsdag er der indkaldt til møde i den israelske regerings sikkerhedskabinet.

Israels ambassadør i USA siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at en aftale kan falde på plads i løbet af et par dage.

Mærsks B-aktie endte mandag 3,0 pct. lavere i 11.640 kr. Blandt de øvrige danske transportaktier faldt DSV desuden med 1,4 pct. til 1483,50 kr., og rederierne Torm og D/S Norden faldt samtidig henholdsvis 1,7 og 2,0 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Ørsted har startet salgsproces for andel af stor britisk havmøllepark
17:53 Europa/aktier: Banker belastede mens Bessent bidrog til balance
17:14 Mandagens obligationer: Finanspolitiske strammer i USA presser renten ned
17:11 Mandagens aktier: I balance trods fald i tunge DSV og Mærsk
17:05 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
16:50 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
15:45 USA/åbning: Begejstring for Bessents som finansminister løfter aktierne
15:40 Ørsted blandt favoritterne inden for vedvarende energi hos UBS: Trump-frygten er "overdrevet"
15:15 Ørsted får sænket anbefalingen hos Goldman: Ser risiko for svækket afkast i havvind
15:14 Natixis rygtes i fusionsforhandlinger med Generali vedrørende kapitalforvaltning
14:31 Thyssenkrupp foreslår afvikling af 11.000 stillinger i udfordret stålenhed
14:28 USA/tendens: Bessents begejstrer børserne før handelsstart
14:05 Tørlastindekset Baltic Dry falder for sjette dag i træk
13:50 Macy's udskyder regnskab efter medarbejders rykken rundt på udgifter
13:38 Europa/aktier: Toldvenlig amerikansk finansminsiter holder fællesindeks i balance
13:14 Amerikansk materialistkæde bliver sendt i vejret efter opløftende regnskab
13:12 Teslas optur oven på valget virker følelsesladet advarer børshus
12:40 Fransk it-aktie stiger over 115 pct. efter købstilbud fra den franske regering
11:54 Britisk byggemarkedskæde skuffer med salget og sendes til bunds i Europa
11:29 Obligationer/middag: Rentefald efter Trumps udnævnelse af ny finansminister