Mærsk: Asien/Europa-rater bøjer af efter fire ugers fremgang

Udgivet den 23-08-2019  |  kl. 09:28  |  
Arkiv: Foto

Spotpriserne på containerfragt fra Asien til Europa faldt i denne uge, viser de seneste data fra Shanghai Shipping Exchange.

Det sker efter fire uger på stribe med fremgang i raterne på vej ind i højsæsonen for containerfragt, der typisk begynder midt i august.

Raterne på Asien/Europa-ruterne faldt i denne uge med 2,3 pct. til 793 dollar per tyvefodscontainer (teu). Det svarer til et fald på 18 dollar per teu. I de fire foregående uger var priserne steget med samlet 140 dollar per teu.

Priserne er også fortsat 14,5 pct. lavere end på samme tidspunkt sidste år, viser beregninger foretaget af Ritzau Finans.

Det samlede rateindeks for containerfragt fra Shanghai Shipping Exchange, det såkaldte Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), faldt i denne uge samlet set med 3,6 pct.

Det er tredje uge på stribe, at indekset går tilbage - blandt andet som følge af vedvarende faldende rater til den amerikanske vest- og østkyst.

Indekset sammensættes på baggrund af straksprisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden. Ruterne til Europa vejer samlet set 20 pct. i indekset.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
16/09/19

 
9,80%
 
16/09/19

 
6,66%
 
16/09/19

 
3,72%
 
16/09/19

 
3,59%
 
16/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder