Mærsk / Børsen: Kræver liberalisering af gennemsejlingslodsning

Udgivet den 07-11-2012  |  kl. 06:26  |  

Prisen for at benytte sig af statens lodstjeneste Danpilot er firedoblet de seneste fem år, og rederierne, med Maersk Line i front, er utilfreds med det markante prishop og kræver liberalisering af gennemsejlingslodsninger. Det skriver Børsen.

- Det handler både om omkostninger og ren og skær effektivitet. En liberalisering vil kunne tiltrække andre spillere i markedet og give lavere priser, siger vicepræsident i Maersk Line Søren Toft til Børsen.

Det private lodsfirma Danish Pilot Service har meldt ud, at så vidt det bliver muligt for andre selskaber at konkurrere på lodsmarkedet, så vil Danish Pilot Service kunne gøre det 10-15 pct. billigere end det statsejede Danpilot gør det i dag.

ifølge Børsen sejler 30.000 skibe årligt gennem de indre danske farvande, og en lodsning fra Skagen til Bornholm koster i dag 43.000 kr. Danpilot venter i år at omsætte for cirka 340 mio. kr. og hente et overskud på 20 mio. kr. 

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder