Mærsk bekræfter terminalinvestering i Virginia (NY)

Udgivet den 24-05-2012  |  kl. 08:26  |  

A.P. Møller - Mærsks terminaldivision, APM Terminals, bekræfter torsdag morgen, at man har indgivet et bud på samtlige aktiviteter i alle terminaler ejet af Virginia Port Authority.

Der er tale om terminaler i Norfolk, Portsmouth, Newport News og Richmond, som APM Terminals vil overtage driften af gennem en 48-årig leasingkontrakt. Kontrakten har en værdi af mellem 3 og 4 mia. dollar i indledende betalinger, faste koncessionsbetalinger, delt omsætning, kapitalinvesteringer og skattefordele, meddeler APM Terminals

- Vi er glade for dette potentielle næste skridt i vores forhold til Commonwealth of Virginia (stat) og Virginia Port Authority. Vores forslag giver mulighed for en langsigtet løsning til fremtidig vækst for lavest mulige omkostninger, siger Eric Sisco, direktør for APM Terminals Americas Region, i en meddelelse fra APM Terminals.

APM Terminals ejer i forvejen en terminal i Virginia, APM Terminals Virginia, som selskabet færdiggjorde i 2007, men som man i 2010 leasede ud til netop Virginia Port Authority på en 20-årig aftale, der har en værdi af 1,3 mia. dollar.

Onsdag aften blev aftalen rygtet i avisen Journal of Commerce, som ligeledes fortalte, at APM Terminals under det nye forslag ligeledes vil færdiggøre anden del af den eksisterende terminal i Virginia. Ifølge oplysninger fra selskabet selv har terminalen i sin nuværende form har en kapacitet på 1,44 mio. tyvefodscontainere, teu, men efter udvidelsen vil den kunne håndtere 2,63 mio. teu.

/ritzau/FINANS

Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:24 Investeringsplatform i voldsom stigning i værdi og kundetilvækst
11:21 Demant sænkes hos amerikansk børshus: Stigende konkurrence og svag start på 2025 bag negativ anbefaling
10:10 Nasdaq vil ære ofre for svensk skoleskyderi
10:08 Netcompanys dækning hos Danske Bank suspenderes under køb af SDC
09:36 Von der Leyen vil svare igen på Trumps told på stål og aluminium
09:35 Novo Nordisk ramt af usikkerhed: Meget er uvist om Trumps toldtrussel siger Sydbank
09:23 Carlsberg får løftet kursmålet til 800 kr. fra 750 kr. hos Kepler
09:21 Aktier/åbning: Novonesis i behersket fremgang efter opkøb i stille C25-åbning
08:53 Genmabs anbefaling hæves til "neutral", med kursmålel sænkes hos BNP Paribas
08:43 Obligationer/åbning: Rentehop fra start inden Fed-chef kommer i skudlinjen
08:34 Firstfarms modtager købsbud fra Heartland-selskab med henblik på afnotering
08:26 Aktier/tendens: Novonesis i fokus med opkøb inden ventet rød åbning
08:12 Finsk Unibrew-rival leverede tocifret vækst i strategiår
08:01 Gucci-ejers salg svandt kraftigt ind i fjerde kvartal
07:45 ECB's Kazaks: Forhandlinger mellem EU og USA kan afbøde toldkrig
07:16 Novonesis køber schweizisk partner ud af enzymsamarbejde for 11 mia. kr.
07:13 Råvarer: Svag russisk olieproduktion udbygger mandagens prisstigning
07:09 Obligationer/tendens: Små rentestigninger i vente inden Fed-chef kommer i skudlinjen
06:48 Asien: Told og pengepolitisk redegørelse dominerer i japansk fravær
06:35 Trump overvejer told på lægemidler og biler