Mærsk / Drewry: Rederier fejlede med rateløft

Udgivet den 02-08-2012  |  kl. 05:55  |  

Shippinganalysevirksomheden Drewry meddeler, at containerrederiernes fragtrateforhøjelser fra Asien til Nordamerika på 500 dollar per feu, som var annonceret til at blive implementeret onsdag, ikke er slået fuldt igennem, men at det vil ske gradvist over de næste 10 dage. Efter implementeringen forudser Drewry dog sivende fragtrater igen.

- Den umiddelbare fiasko ved denne uges generelle ratestigninger skyldes to faktorer. Rederierne har udskudt implementeringen af rateforhøjelsen, hvorfor vi forventer at se stigninger i fragtraterne over de næste 10 dage. Derudover reflekterer det også markedets svage tilstand med kun en svag efterspørgselsvækst og manglende kapacitetstilpasninger, hvilket påvirker fragtraterne negativt. Vi forventer at fragtrateniveauerne vil falde tilbage i løbet den sidste del af august, forklarer Drewry Shippings chef for fragtratebenchmarking Martin Dixon i en pressemeddelelse.

Til trods for den manglende implementering af de nyeste fragtrater, så slår Drewry fast, at fragtraterne på ruten fra Asien til USA er 44 pct. højere end hvad de var i hele 2011, og 40 pct. højere end de forgangne fem års historiske gennemsnit. 

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder