Mærsk: EU formand har ambitioner for global shipping - ser Mærsk som "firstmover"

Udgivet den 14-09-2023  |  kl. 11:34  |  

Det er et stort skridt i en grøn retning, når A.P Møller-Mærsk går forrest og sætter et kommercielt skib i søen, der skal sejle på grønt brændstof.

Det er derfor vigtigt, at EU bakker op om initiativet og sørger for, at arbejdet kan fortsætte i jagten på at nedbringe udledningen fra skibsfarten.

- Shipping er globalt, og derfor stopper vores ambitioner ikke i Europa. Vi arbejder hårdt for en samlet global plan om at skære ned for CO2-forbruget inden for maritim transport. Og her er Mærsk firstmover, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i forbindelse med en navngivningsceremoni for Mærsks første grønne methanolskib.

Ursula von der Leyen henviser til flere grønne tiltag, blandt andet kvotesystemet ETS, hvor rederier kort sagt betaler for deres CO2 udledning.

- Dette øjeblik vil inspirere andre til at følge Mærsks eksempel og sejle bæredygtigt på åbent hav, siger Ursula von der Leyen.

Containerskibet får navnet Laura Mærsk.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Shares❯