Mærsk-felt åbner igen

Udgivet den 03-06-2008  |  kl. 12:48  |  

A.P. Møller-Mærsks problemfyldte oliefelt Janice, der ligger i den britiske del af Nordsøen, åbner igen, skriver 3F´s nyhedsbrev.

Mærsk genoptager nu produktionen på feltet. Det sker næsten syv måneder efter, at Janice blev beordret lukket af det britiske arbejdstilsyn på grund af massive problemer med sikkerheden.

- Vi regner med, at produktionen er oppe på fuld kraft inden for tre til fire uger, siger Liz Paddon, underdirektør i Maersk Oil til Nyhedsbrevet 3F

På ordre fra arbejdstilsynet har Maersk Oil nu gennemgået boreriggens sikkerhedssystemer og udstyr og revurderet hele organisationen omkring Janice. Selskabet har udarbejdet en handlingsplan, der skal forbedre sikkerheden fremover, oplyser Maersk Oil.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder