Mærsk finder iransk beslaglæggelse af skib bekymrende

Udgivet den 15-04-2024  |  kl. 14:46  |  

A.P. Møller-Mærsk finder det bekymrende, at iranske styrker lørdag beslaglagde et containerskib i Hormuz-strædet.

- Vi finder de seneste begivenheder i Hormuz-strædet og kapringen af et kommercielt containerskib meget bekymrende, skriver Mærsk i en mail til MarketWire.

- Vi holder fortsat øje med situationen og tilgængelige efterretninger for at kunne vurdere risikoniveauet for vores operationer i regionen. I øjeblikket har vi ikke ændret noget, oplyser Mærsk.

Iranerne mener, at containerskibet har forbindelse til Israel. Det er skibet MSC Aries, der er blevet kapret.

Mærsk og verdens største containerrederi MSC indgår i dag i 2M-alliancen. Det er et skib fra det schweizisk-italiensk rederi - men skibet indgår ikke i alliancen med Mærsk.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯