Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge

Udgivet den 14-06-2024  |  kl. 09:06  |  

Raterne på containerfragt fortsætter hastigt i vejret med en accelererende vækst efter sidste uge.

Det viser den seneste opgørelse af rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over.

I løbet af denne uge steg indekset med 6,1 pct. til 3379,22 efter et plus på 4,6 pct. i sidste uge. De fem uger forinden bød på stigninger i intervallet 7,2 til 18,8 pct.

Raterne er dermed også hele 261,7 pct. højere end for et år siden og på sit højeste siden august 2022.

Der er dog stadig langt til toppen, som indekset nåede i den første uge af 2022 i 5109,60, hvor flaskehalse oven på coronapandemien havde mangedoblet raterne.

At rateindekset lige nu stiger kraftigt igen er primært en konsekvens af angreb på skibe i Det Røde Hav og omlægningen af ruter syd om Afrika.

Det øger sejltiden og lægger beslag på meget kapacitet, hvilket er med til at skubbe priserne i vejret.

Fire destinationer tegner sig for mere end halvdelen af indekset. Shanghai til Vesteuropa vægter 20 pct., ruter til Middelhavet vægter 10 pct., mens ruter til den amerikanske vestkyst og østkyst vægter henholdsvis 20 pct. og 7,5 pct.

Spotraterne beskriver de fragtpriser, som modsat de lange kontrakter ændrer sig løbende.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:42 Aktier falder på kort sigt efter præsidentvalg i USA siger Saxo Bank
14:26 Baltic Dry-indekset leverer største stigning i mere end en måned
14:13 Københavns Lufthavne melder om massiv fremgang på de fleste poster
13:56 North Media nedjusterer forventningerne - driften gav underskud i tredje kvartal
13:55 USA/tendens: Udsigt til positiv åbning på højspændt valgdag
12:57 Europa/aktier: Holder balancen på vigtig valgdag trods negative danske bidrag
12:11 Obligationer/middag: Lille rentestigning på afgørende valgdag
11:59 Vestas-topchef om truslen fra Kina: Billig importeret energi kommer med nogle betingelser
11:52 Aktier/middag: Nyhedsspeederen i bund men især Vestas og Ambu i bakgear
11:38 Boozt-topchef ser bredt sortiment sikre væksten i svagt marked for modetøj
11:15 Coloplast-topchef ser tilbage på et godt år trods udfordringer i Urologi
11:03 Ørsteds topchef fremhæver god pris og stærk efterspørgsel i britisk frasalg
10:59 Coloplast trykkes tilbage efter regnskab: Overskudsgraden er håret i suppen
10:58 Vestas-topchef før præsidentvalget i USA: Vi har arbejdet med begge sider i 30 år
10:46 Ambu-topchef: Momentum fra fjerde kvartal og 2023/24 ses fortsætte i det nye år
10:07 Ambu skuffer med fjerde kvartal og prognose skuffer og får en gevaldig kurssnitter
10:03 Vestas-topchef: Genopretning af serviceindtjeningen er ikke et quickfix
09:44 Columbus fortsætter positiv udvikling fra stigende efterspørgsel trods svære markedsvilkår
09:26 Ørsted OVERBLIK Q3: Indtjeningsoverraskelse drevet af tilbageførte hensættelser
09:20 Aktier/åbning: Regnskaber på stribe får negativ modtagelse og giver dybrød start