Mærsk: Nyt ratefald i den seneste uge

Udgivet den 19-07-2019  |  kl. 08:58  |  

Raterne på containerfragter er sprunget frem og tilbage de seneste uger, og i den forgangne uge har det været med et spring tilbage.

Ugens Shanghai Containerized Freight Indeks, SCFI, lander således på 790,77, hvilket er 3 pct. lavere end ugen før, hvor indekset endte på 817,41. Forrige uge noterede indekset en stigning, og ugen før det nåede det at notere et fald.

For ruterne mellem Fjernøsten og Europa, der spiller den største rolle for danske Maersk Line, har der i den seneste uge også været et fald, da raterne her bakker til 672 dollar fra 676 dollar ugen før, fremgår det af SCFI.

SCFI sammensættes på baggrund af straksprisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden og bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier som Mærsk, MSC og CMA CGM.

Generelt er markedet - og særligt Asien/Europa-ruterne, hvor Mærsk er markedsleder gennem sin 2M-alliance med schweiziske MSC - fortsat præget af overkapacitet, der lægger pres på priserne.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,32%
 
21/08/19

 
7,65%
 
09:38:01

 
4,43%
 
21/08/19

 
2,35%
 
09:38:01

 
1,67%
 
09:38:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder