Mærsk-rivalers store alliance opjusterer med milliarder

Udgivet den 31-01-2025  |  kl. 07:22  |  
Arkiv: Foto

Containerrederialliancen One - Ocean Network Express - der består af Mitsui OSK Lines, Kawasaki Kisen Kaisha og Nippon Yusen Kaisha, opjusterer forventningerne til finansåret 2024/25, der løber til udgangen af marts.

Forventningerne til nettoresultatet er hævet til 4,034 mia. dollar fra 3,095 mia. dollar, svarende til en samlet opjustering på 6,7 mia. kr.

- Det overordnede forretningsmiljø for containerskibsfart er fortsat generelt positivt, men med øget geopolitisk og regional økonomisk usikkerhed. Vi forventer et relativt hurtigt opsving i fragtmængderne efter månenytåret.

- I mellemtiden vil One fortsat nøje overvåge den overordnede maritime sikkerhed og operationelle begrænsninger på landsiden, mens vi fokuserer på den bedst mulige netværksovergang til Premier-alliancen og yderligere forbedrer servicekvalitetsniveauet for vores kunder, siger topchef Jeremy Nixon fra One i en meddelelse fredag.

I Premier Alliance vil One drive tre ruter mellem Nordeuropa og Nordamerika i samarbejde med fire rederier fra den konkurrerende alliance Ocean Alliance.

I tredje kvartal øgede One omsætningen med 44 pct. til 4,85 mia. dollar, og overskuddet steg til 1156 mio. dollar fra et underskud på 83 mio. dollar i samme kvartal året før.

- Aktiviteterne mellem Asien og Nordamerika oplevede stabil fragtudvikling drevet af et stærkt privatforbrug og bekymring over overenskomstforhandlingerne i havnene på østkysten og i Golfen i USA, skriver One.

Frygt for, at der ville komme strejke i havnene på østkysten i USA fra i midten af januar, fik i månederne op til kunderne til at sætte ekstra fart på deres fragter, hvilket bidrog til den stabile fragtudvikling hos alliancen.

På ruterne mellem Asien og Europa melder One også om en "stærk fragtudvikling" i kvartalet.

Aktierne i One-alliancens partnerne stiger fredag på børsen i Tokyo. Her ligger Mitsui OSK Lines en times tid før børslukketid 3,2 pct. højere, Nippon Yusen stiger 1,9 pct., og Kawasaki Kisen kan noteret et plus på 1,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: Skuffelser fra Alphabet og AMD giver rød aktiestart
14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning
09:28 Lundbeck sigter efter vækst fra driften på 5-11 pct. i 2025 - opkøb gør indhug
09:24 Vestas genåbner pengesluserne til aktionærerne: "Afspejler selvtillid og gennemsigtighed"
09:19 Pandoras topchef holder fast i langsigtede mål trods lavere end ventet 2025-prognose
09:18 Aktier/åbning: Novo Nordisk stormer frem efter god afslutning på 2024