Mærsk/Alphaliner: Containermarkedet i største vækst i seks år

Udgivet den 15-11-2017  |  kl. 07:00  |  

Væksten i mængderne af fragt på verdens containermarkeder steg i tredje kvartal med 7,7 pct., og det er den største stigning siden 2011, skiver analysehuset Alphaliner i sit nyhedsbrev.

Undersøgelsen dækker mere end 200 havne, hvorfra 75 pct. af verdens containerfragt afskippes.

Tredje kvartal overstiger de to foregående kvartaler, hvor volumerne steg med henholdsvis 7,4 pct. og 5,8 pct. Alphaliner venter, at året under ét vil vise en vækst på 6,4 pct.

Væksten af fragtede varer kommer fra alle regioner ledt an af Latinamerika, hvor havnene kunne melde om en vækst i volumerne på containerfragten på 10 pct. i årets tredje kvartal.

Stigningen her i regionen kan føre til en større genrejsning på ruterne mellem Asien og Sydamerika i de kommende måneder, vurderer Alphaliner.

De kinesiske havne kunne rapportere om en vækst på 9,3 pct. i kvartalet, mens de nordamerikanske havne kunne fremvise en stigning på 8,7 pct.

Men på trods af den høje volumenvækst, der blev registreret i tredje kvartal, så påpeger Alphaliner, at branchen stort set har undladt at udnytte bedringen i efterspørgsel.

- Den samlede kapacitetsvækst har overskredet væksten i efterspørgsel og nåede i slutningen af september op på 8,1 pct., skriver Alphaliner.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
10:21:01

 
3,91%
 
10:21:01

 
3,75%
 
10:21:01

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,67%
 
10:21:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder