Mærsk/CEO: Oil kommer tætterer og tættere på i mål

Udgivet den 14-08-2012  |  kl. 09:33  |  

A.P. Møller - Mærsks oliedivision, Maersk Oil, producerede mere olie i andet kvartal end ventet, og satte år på, hvornår man venter at kunne producere den første olie fra de store felter i Angola og Norge, der er under udvikling. I 2018 ses første olie fra det gigantiske Johan Sverdrup-felt og fra Chissonga-feltet i Angola.

Der skal da også lægges meget til i produktionen for at nå målet om en produktion på 400.000 tønder olie om dagen. I andet kvartal blev der produceret 287.000 tønder olie om dagen.

- I Chissonga har vi en del efterforskningstid tilbage, inden vi kan sige, nøjagtigt hvad vi skal gøre. Derfor vil vi gerne udforske så meget som muligt, inden vi træffer beslutningen om, hvilke installationer, vi skal have. Det vil være ærgerligt at bygge for lille en installation og finde yderligere olie senere. Derfor vil vi gerne have et godt overblik, inden vi kaster os over de meget store installationer, siger administrerende direktør i A.P. Møller - Mærsk Nils Smedegaard Andersen til Ritzau Finans og fortsætter:

- Vi mener, 2018 er et godt bud. Men det er ikke skrevet sten. Det kan blive senere men det kan også blive tidligere. Vi har givet en indikation. Indikationen fra Johan Sverdrup har vi fra Statoil, som er operatør i det felt.

Jo mere arbejde Maersk Oil lægger i efterforskningen, jo tættere kommer divisionen på at kunne give analytikerne en dato for, hvornår de 400.000 tønder olie kan nås. Den information er nu ikke så langt væk, som den har været.

- Vi arbejder meget systematisk, og har haft succes med at finde olie. Den succes skal nu omsættes i projekter og skal konkretiseres. Når det sker, kan vi også komme med mere information til markedet. Vi vil forsøge at komme det nærmere over de næste par kvartaler, siger Nils Smedegaard Andersen.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Novo og GSK sørgede for grøn aktiedag i Europa
17:43 KORR: Vestas foreslår udbytte for første gang siden 2021
17:04 Onsdagens aktier: Vestas og Novo skabte aktiefest på børsen
17:02 Onsdagens obligationer: Svag amerikansk erhvervstillid lagde pres på renten
15:42 USA/åbning: Skuffelser fra Alphabet og AMD giver rød aktiestart
14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning