Maersk Air stopper på Færøerne og indgår samarbejdsaftale med Atlantic Airways

Udgivet den 06-08-2004  |  kl. 09:28  |  

Fra vinterprogrammets start den 31. oktober 2004 indstiller Maersk Air sine ruter mellem Færøerne og København/Billund, fremgår det af en pressemeddelelse.

Samtidig indgår Maersk Air en samarbejdsaftale (code-share) med Atlantic Airways på selskabets ruter mellem Færøerne og København/Billund for videre transport på Maersk Airs internationale ruter. Med denne aftale vil de rejsende til og fra Færøerne fremover få mulighed for at benytte sig af Maersk Airs "Fly as you like" koncept med lave priser og fleksible billetter til alle Maersk Airs internationale destinationer ud af København og Billund.

Det betyder, at der i fremtiden vil være forbindelse mellem Færøerne og alle Maersk Airs internationale destinationer via København eller Billund.

Udgivet af: NPinvestordk