Maersk/ Cargotec bremser Singapore-spin-off
Cargotec, verdens største producent af løftekraner til containerhavneterminaler, udskyder muligvis børsnotering af deres marine enhed på børsen i Singapore grundet fald i efterspørgslen på nye skibe og nedturen i shippingmarkedet.
- Den eneste store ting som kan udsætte Singapore-noteringen er at nedgangen i skibsordrer forsætter. Vi har ikke travlt med noteringen, udtaler Cargotecs koncernchef Maekinen til Bloomberg News.
Cargotec overvejer fortsat om selskabet vil notere (spin off) af marineaktiviteterne, som er blevet meddelt den 19. marts. Det er en enhed som indbringer mere end 70 pct. af selskabets salg i Asia-Stillehavsområdet. Planen er at beholde mere end 60 pct. i det nye selskab, udtaler koncernchef Maekinen.
Cargotec, verdens største producent af containerkraner, mener, at faldet i efterspørgslen på nye skibe kan bane vejen for større vækst i offshore industrien.
- Det der er interessant er, at offshore har en anderledes cyklus end skibsefterspørgslen, det kan udligne tingene en smule. I vores maskinelle udstyr er der en trend der går fra hydraulisk til elektrisk, da hydraulisk olie er yderst forurenende. Det elektriske udstyr er mere kompliceret og sværere at vedligeholde, hvilket betyder, at selvom de nordeuropæiske havne får elektrisk udstyr, ser du ikke nødvendigvis det samme i Afrika og Asien, udtaler koncernchefen hos Cargotec.