Maersk Driling bekræfter 4-årig kontrakt til ca. 370 mio. dollar

Udgivet den 08-04-2021  |  kl. 07:19  |  
Arkiv: Foto

Maersk Drilling bekræfter, at selskabet har sikret sig en boringskontrakt i Ghana til en værdi af 370 mio. dollar med Tullow Oil Ghana.

Det skriver Mærsk Drilling i en meddelelse torsdag, efter at selskabet annoncerede kontrakttildelingen i starten af februar i år.

Kontraktværdien på cirka 370 mio. dollar er eksklusive levering af yderligere service og potentielle performancebonusser, skriver Maersk Drilling, der pointerer, at kontrakten startede 1. april 2021 og løber i cirka fire år.

Kontrakten har ifølge Maersk Drilling en progressiv dagsratestruktur for hele perioden, men der er dog visse bestemmelser, der efter en indledende periode på 18 måneder tillader et skift til en markedsdækket dagsratestruktur samt en tidligere opsigelse for Tullow Ghana.

Kontrakten er for ultra-deepwater boringsskibet "Mærsk Venturer", der skal bore efter olie ud for Ghanas kyst.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder