Mandagens aviser med Danske Bank, G4S og GN

Udgivet den 17-12-2018  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

SAXO BANK GÅR PÅ OVERRASKENDE OPKØBSTOGT

Den hollandske børsmægler Binckbank kan blive købt af Saxo Bank, der har budt 35 pct. over kursen pr. aktie. Samlet pris: 3,2 mia. kr. (Forside, side 8)

STORT OPKØB I USA SKAL SIKRE RAMBØLL VÆKST

Rambøll satser stort på miljørådgivning i USA med et opkøb af OBG. Ingeniørkæmpen varsler yderligere opkøb, og om fem år kan antallet af ansatte i USA overstige antallet i Danmark. (Side 6-7)

ESBJERG BRYGGE INVEST INVESTERER SEKS GANGE PÅ BLOT ÉT ÅR

Investorerne bag selskabet Esbjerg Brygge Invest har allerede foretaget deres sjette investering på kun ét år. (Side 9)

PFA INVESTERER OVER 3 MIA. KR. I JYSK FLYKOMET

Efter at have haft verdens førende inden for udlejning af regionale fly, Nordic Aviation Capital, i kikkerten i to år, investerer PFA nu 3,1 mia. kr. i selskabet. (Side 12)

FONDSBØRS VIL SÆTTE TAL PÅ SELSKABERNES ANSVARLIGHED

Nasdaq lancerer en ny platform med data om noterede virksomheders ansvarlighed. Store investorer afventer i spænding det nye produkt. (Side 13)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE BANK MISTER VIGTIG FØRSTEPLADS TIL NORDEA

Nordea har snuppet førertrøjen som de store kunders foretrukne bank til at servicere dem fra rivalen Danske Bank, viser en ny undersøgelse. Hvidvaskskandalen i Danske Bank og den ændrede kultur i Nordea har været afgørende for kundernes vurdering. (Forside, side 4-5)

DIREKTØR MENER UDLANDET SKAL UDELUKKES FRA KØBENHAVNS ELNET

Flere udenlandske selskaber er med i opløbet om Københavns elnet. Men ifølge hjemmebanefavoritten SEASNVE skal politikerne være varsomme med at sende elnettet på fremmede hænder. For det har en betydning, hvem der ender med at blive ny ejer af elnetselskabet Radius. (Side 6-7)

TIDEN LÆGER ALLE SÅR FOR SIKKERHEDSKONCERNEN G4S

Dyb skuffelse over sikkerhedskoncernen G4S har medført, at aktiekursen er faldet 35 pct. på fire måneder. Men med muligheden for en 20 pct.s fremgang i indtjeningen i 2019 er aktien værd at satse på igen. (Side 12-13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NY OLIEJÆGER SKABER URO I NORDSØEN

Flere etablerede olieselskaber i Nordsøen slår nu alarm over opkomlingen Noreco, som med en snørklet finansiel manøvre er ved at købe sig til en position som Danmarks næststørste olieaktør. De frygter, at Noreco ikke har pengene eller viljen til at deltage i genopbygningen af Tyra-feltet, der leverer 90 pct. af gassen til danske husholdninger. (Forside, side 4-5)

INVESTERINGSFONDE KRITISERES FOR MISVISENDE OG UKLARE NØGLETAL

De nye nøgletal for indirekte omkostninger udregnes på forskellige måder i alle investeringsfonde. Finans Danmark erkender, at det gør det sværere for investorer at sammenligne fonde. (Side 8-9)

GN STORE NORD ER KONGEN AF HEADSET

GN Store Nord vil uden tvivl fastholde en god global position inden for høreapparater, men det vil de større konkurrenter også. (Side 10-11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation
11:06 Eurozonens producentpriser steg 0,5 pct. fra juli til august
11:03 Prisen på containerfragt falder igen midt i havnestrejke
09:09 Aktier/åbning: Lille Novo-comeback ikke nok til at løfte C25
09:05 Amerikanske servicetal giver temperaturmåling før vigtige jobtal
09:00 Lundbeck indleder studie med kandidat mod sjælden øjensygdom
08:58 Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag
08:55 Britisk Ørsted-konkurrent udskyder start af 1,2 gigawatt stort havvindmølleprojekt
08:48 Obligationer/åbning: Renterne holder niveau efter onsdagens store stigning
08:34 Tescos opjustering drevet af rabatter og vundme markedsandele
08:26 Aktier/tendens: DSV tager igen fokus med løftet kursmål - rød start for C25 i sigte
08:10 SEB ser nu ti kr. mindre kurspotentiale i Spar Nord
08:06 Biden lægger pres på containerrederier midt i strejke: Genstart forhandlinger
08:02 Råvarer: Oliepriserne stiger på udsigt til større krig i Mellemøsten
07:40 Pund svækket eftercentralbank åbner døren for aggressive rentenedsættelser
07:29 Obligationer/tendens: Rentestigninger ses holde ved frem mod vigtige job- og servicedata