Mandagens aviser med Danske Bank, Pandora og Tryg

Udgivet den 04-02-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

KUNDETILFREDSHED DYKKER MARKANT I DANSKE BANK

Det kan blive svært for Danske Banks midlertidige topchef, Jesper Nielsen, at nå målet om, at banken skal have Nordens mest tilfredse privat- og erhvervskunder i 2020. Danske Banks egne målinger viser, at hvidvasksagen har påvirket kundetilliden negativt. Ved udgangen af 2018 var banken faldet til en placering som nummer fem blandt de danske privatkunder og nummer tre blandt erhvervskunderne. (Forside, side 6-7)

ANALYTIKERE SER PANDORAS SMYKKESALG FALDE I 2019

Efter et udfordrende 2018 for Pandora, hvor salget har svigtet, er der ikke udsigt til bedring i 2019. Det vurderer analytikere forud for tirsdagens regnskab. (Side 8)

FRUERGAARD VIL SKABE NYT BEN I NOVO INDEN FOR 3-5 ÅR

Novo Nordisk ønsker at skabe en væsentlig tilstedeværelse på fedtleverområdet inden for tre-fem år, siger topchef Lars Fruergaard Jørgensen. (Side 10)

AKTIONÆRER KRITISKE OVER AARSLEFFS TAB PÅ 88 MIO. KR.

Per Aarsleff har udbedt sig en nærmere forklaring fra virksomhedens advokat om risikovurderingen forud for et tab på 88 mio. kr. (Side 12)

BUREAU BEKLAGER KAMPAGNE FOR FALCK MOD BIOS

Kommunikationsbureauet Advice indrømmer at have spillet en aktiv rolle i Falcks kampagne mod konkurrenten Bios for at udradere firmaet. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

FINANSKRISE OG KLIMAFRYGT ØGER OPSPARING

I løbet af de seneste ti år er danskerne gradvist begyndt at spare en større andel af deres indkomst op. Det er blandt andet læren fra finanskrisen, der har fået forbrugerne til at holde igen. Men en ny analyse viser også, at mange danskere forbruger mindre, fordi de gerne vil skåne klimaet. (Forside, side 4-5)

GRUNDFOS' TOPLEDELSE SPILLER SIG TIL OPKØBSSUCCES

Den danske pumpeproducent Grundfos satser på opkøb i milliardklassen de kommende år. Mens selskabets topledelse venter på, at de rigtige opkøbsmuligheder dukker op, træner ledelsen med onlinesimuleringsspil fra dansk tech-virksomhed. (SIDE 7)

NOVOZYMES FORBEREDER ET SPRING FREMAD FOR BÆREDYGTIGHED

Skuffende lav fremdrift fire år i træk har sat aktien under pres. Det giver langsigtede investorer en chance for et fornuftigt køb af høj kvalitet. (Side 12-13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FALCK ER I FULD GANG MED HOVEDRENGØRING

Falck-topchef Jakob Riis har sat gang i en større hovedrengøring. Falck skal fokusere på lønsomhed og vokse mere i færre lande. Turnaround-processen finder sted, samtidig med at fortidens synder i sagen "Falck versus Bios" er blevet udstillet. (Forside, side 4-6)

KAMPEN OM BREDBÅNDSKUNDER INTENSIVERES MEN PRISERNE STIGER

Gennem ti år er det blevet billigere og billigere at have en bredbåndsforbindelse. Men nu stiger priserne igen, da TDC og elselskaberne har fundet hver deres højborg, hvorfra de holder konkurrencen nede. (Side 7)

TRYG LEVER MED HØJE FORVENTNINGER

Forsikringsgiganten Tryg vokser med opkøb og vokser især i Norge og Danmark. Men størrelse er nu engang ikke alt. (Side 10-11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:00 Mandagens obligationer: Donald Trump rystede igen obligationshandlerne - renten faldt
16:47 Boozt-topchef sælger aktier for 2,63 mio. kr.
15:41 USA/åbning: Stålproducenter nyder godt af forhøjet told i grøn ugestart
13:56 NKT får sænket kursmålet hos Goldman Sachs til 443 kr. fra 503 kr.
13:46 USA/tendens: Stålproducenter i fremgang efter Trums nye varslede told
13:21 McDonald's overrasker med vækst i det sammenlignelige salg trods svært hjemmemarked
12:40 Morgan Stanley: AI-hypen har spredt sig udover techsektoren
12:14 Den norske krone fortsætter opad efter uventet stigning i inflationen
12:12 Europa/aktier: BP i top på investornyt - Rockwool blander sig i bunden
11:57 JPMorgan ser aktievinderne fra Trump-regeringen have betydeligt anden profil denne gang
11:38 Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag
11:29 ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok
11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen
09:32 GN har fået skåret kursmålet til 210 kr. fra 230 kr. hos Danske Bank
09:22 Netcompany går frem efter køb af SDC - spået opkøbskandidat slår bak
09:21 Aktier/åbning: Sænket anbefaling sender Rockwool til bunds og C25 ned