Mandagens aviser med Novo Nordisk, Flügger og ISS
BØRSEN
FLÜGGER-ARVING HAR KURS MOD TOPPOST
Sune Schnack, der som teenager fik overdraget de fleste af faderen Ulf Schnacks aktier i Flügger, går nu aktivt ind i driften af virksomheden. Han vil tage Flügger til det næste niveau og finde den næste store vækstmotor. (Forside, side 6-7)
FYREDE TELEFOLK KRÆVER 150 MIO KR AF TELIA
Telia har valgt at droppe et mangeårigt samarbejde med Teleworks og Mediainvest, der slæber Telia i retten med krav om trecifret millionerstatning. Ejeren bag Teleworks og Mediainvest, Thomas Rasmussen, kalder Telias ophævelse af kontrakten for svineri. (Side 8)
KAPITALFONDE I OPGØR EFTER CHOKTAB I GRAM
FSN Capital varsler et trecifret millionkrav efter opkøbet af isudstyr-producenten Gram. Fonden går også ind med ny kapital for at få styr på selskabet. (Side 10)
PENSIONSKÆMPER LUNE PÅ NYT VINDEVENTYR
Flere af landets største pensionskasser er interesserede i at investere i de tre nye havvindmølleparker, som politikerne har aftalt at opføre i den nye energiaftale. (Side 12)
NOVOS FIK DÅRLIGE GRÆSKE STATSPAPIRER
Den græske regering betalte under gældskrisen Novo Nordisk med statsobligationer, da regeringen i 2011 ikke havde kontanter i kassen til at betale regningen for insulin. Obligationernes værdi blev efterfølgende halveret. (Side 14-15)
BERLINGSKE BUSINESS
AMERIKANSK KONKURRENT OVERHALER NOVO NORDISK
Novo Nordisk har med sin førende diabetesmedicin, Victoza, tidligere siddet tungt på det amerikanske marked. Nu er Novos storsælgende medicin imidlertid ikke længere den mest populære i GLP-1-klassen, idet Novo på det vigtige USA-marked har måttet overlade førerpositionen til sin amerikanske konkurrent Eli Lilly. (Forside, side 3)
VERDENSØKONOMIEN ER STÆRK NOK TIL AT KUNNE TACKLE HANDELSKRIGEN
Handelskrigen har været et stort emne på de internationale børser. På trods af de store handelsslagsmål er krigen dog indtil videre af så begrænset omfang, at den ikke rammer verdensøkonomien i synderlig grad, vurderer flere økonomer. (Side 6-7)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
BIOGASINDUSTRIEN RUSTER SIG TIL EN SMALLERE FREMTID
De næste år ser mindre lukrative ud for mange i biogasbranchen, der landede stjerneresultater i 2017 blandt andet ved hjælp af solid offentlig støtte. Pensionskasser lurer på at deltage i biogaseventyret. (Forside, side 4-5)
DANSKE BANKS DIREKTØR HOLDER MÅSKE KUN TO MÅNEDER MERE
Danske Bank-aktien skal holde op med at falde, og bomberne skal holde op med at eksplodere i hvidvasksagen. Ellers risikerer Thomas F. Borgen at være færdig inden september. (Side 2)
ISS BRUGER SELSKABETS GLOBALE POSITION PÅ FLERE MÅDER
ISS er god til at sælge og markedsføre sig selv og forstår at bruge selskabets globale position og størrelse til ikke blot at være omkostningseffektiv, men også at bruge positionen i sit salg. Det er der ikke mange konkurrenter, som kan tilbyde. Samtidig flyder der flere opgaver ind grundet det ekstreme vejr. (Side 12-13)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›