Mandagens aviser med Novo Nordisk, Nordea og Mærsk

Udgivet den 19-08-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

INVESTORER FRA 20 LANDE BAG GIGANTKRAV MOD NOVO NORDISK

2000 investorer, herunder 260 institutionelle investorer fra over 20 lande, har stævnet Novo Nordisk for kursmanipulation. Advokat Thomas Ryhl fra Njord Lawfirm, der står bag søgsmålet, siger, at "Novo Nordisk har undladt at komme med de informationer til markedet, som de skulle". Novo er uenig i påstandene i søgsmålet. (Forside, side 6-7)

NORDEA OG TOP LUKKER FLANKER MED NY AFTALE

Med en ny aftale får Nordeas kunder forsikringsprodukter, og Topdanmark får lukket et indtjeningshul, efter at deres gamle samarbejdspartnere Tryg og Danske Bank gik sammen. (Side 8)

A.P. Møller-Mærsk er meget tilfreds med udvikling i storsats

A.P. Møller-Mærsks blockchain-platform Tradelens udvikler sig helt efter planen. 2020 bliver året, hvor forretningsmodellen skal vise sit værd. (Side 9)

PANDORAS REDNINGSPLANS FØRSTE TEST ER REGNSKAB

Pandoras kvartalsregnskab bliver nedslående læsning, lyder det fra analytikere. Fokus vil være, om de første initiativer i "Programme Now" har båret frugt. (Side 10)

KONVERTERINGSBØLGE KAN REDDE JYSKE BANK I ANDET KVARTAL

Analytikerne forventer ikke de store udsving i Jyske Banks regnskab for andet kvartal, men mener, at bankens egen målsætning er højt sat. (Side 11)

BERLINGSKE BUSINESS

DE REKORDLAVE RENTER HAR EN BAGSIDE

Boligejerne jubler over de rekordlave renter, men de markante rentefald er et krisetegn og symptom på store økonomiske problemer, der vil vende tilbage som en boomerang på pensionsopsparingerne. (Forside, side 4-5)

BREXIT-KAOS TRUER DFDS' FREMDRIFT

Trafikken til England er bremset op i brexit-forvirringen, og Tyrkiet-ruterne er ramt af landets svage valuta. DFDS-aktien er nede i en bølgedal, men langsigtet er den værd at satse på. (Side 12-13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

INVESTORER PÅ FLUGT FRA VÆKSTLANDE

Investorer er begyndt at trække deres penge ud af de nye markeder - emerging markets - der ellers har sikret høj vækst. Handelskrig mellem USA og Kina, brexit og risikoen for en global recession har mindsket investorernes appetit. (Forside, side 8-9)

JYSKE LUFTHAVNE I MASSIV KAMP OM PASSAGERERNE

Aarhus Airport vil med en aggressiv strategi kapre passagerer fra lufthavnene i Billund og Aalborg, som også forbereder sig på vækst. Det jyske marked er ikke stort nok til tre store lufthavne, vurderer en ekspert. (Side 4-5)

DANSKE BANK TRUES AF DEN PERFEKTE STORM

De danske banker lever i dag under strammere lovstyring end tidligere. Mest udsat er Danske Bank, der samtidig skal tackle hvidvasksagen og forsøge at genvinde danskernes tillid til banken. (Side 10-11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder