Mandagens aviser med Vestas, DSV og ALK

Udgivet den 07-05-2018  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

DANSKE REDERIER MÆRKER NU TRUMPS HANDELSKRIG

Rederiet Norden begynder at opleve konkrete konsekvenser af USA's handelstrussel mod Kina. Kunderne er blevet usikre, tænker mere kortsigtet og kommer med mindre ordrer. Andre rederier oplever samme tendens og frygter, at kundernes nervøsitet vil tage til i styrke. (Forside, side 6-7)

EN TREDJEDEL AF DANSKE BANKS MISTEDE ER UTILFREDSE MED VÆRDIER

Over 30 pct. af kunderne, der har forladt Danske Bank, angiver bankens værdigrundlag som en af årsagerne. Det viser tal fra Analyse Danmark. Topchef i Danske Bank, Thomas F. Borgen, erkendte torsdag, at hvidvasksagen har skadet bankens omdømme. (Side 10)

BØRSPLAN AFLYST - NU CIRKA TO ÅR TIL EN EXIT

i 2014 var den svenske kapitalfond Alipes med Ikea i ejerkredsen nået langt med en børsnotering af danske EET Group. Planen blev skrinlagt på grund af OW Bunker-skandalen. (Side 12)

VESTAS PÅ RETTE SPOR TRODS DYK I OMSÆTNING OG INDTJENING

Vestas dykker markant i omsætning og indtjening, men selskabet holder fast i sine mål for 2018. Der bør ikke komme som en overraskelser, mener Vestas' finansdirektør, Marika Fredriksson. (Side 13)

ALK HAR MERE STYR PÅ DET MEN DER ER STADIG HUL I BUNDEN

Allergikoncernen ALK-Abelló opjusterer prognosen for hele 2018 og er lidt foran planerne med transformationen af selskabet, men der er stadig et stort oprydningsarbejde. (Side 15)

DSV MENER KUNDERNE MÅ BETALE FOR NYE P-REGLER

DSV beskylder VLAK og DF's nye parkeringsrestriktioner for at øge omkostningerne. EU-Kommissionen stiller spørgsmålstegn ved, om reglerne er lovlige. (Side 16-17)

BERLINGSKE BUSINESS

BANKER BRUGER SMUTVEJ TIL AT HOLDE LIV I OMSTRIDT GEBYR

Private investorer har stadig svært ved at slippe for betaling for rådgivning i banken, når de ønsker at sætte penge i investeringsforeninger. Bankerne har ganske vist oprettet et stort antal gebyrfrie fonde, men de er kun tilgængelige via en investeringsaftale med banken. Og det udløser en løbende betaling. (Forside, side 4-5)

DANFOSS-EJER FÅR POLITISK HJÆLP I KAMP MOD ARVEAFGIFT

Lobbygruppen Vækst i Generationer med Danfoss-formand Jørgen Mads Clausen i spidsen får hjælp fra politisk side til at fjerne arveafgiften. Det er nu det Konservative Folkepartis topprioritet ved efterårets finanslovsforhandlinger. (Side 6-7)

VESTAS VIL HAVE MØLLER OVER 150 METER

Grænserne mellem modstandere og tilhængere af landvind trækkes op i disse dage. Vestas vil gerne hæve højdegrænsen for vindmøller på 150 meter, mens Dansk Folkeparti vil have et komplet stop på grund af generne ved netop store møller. (Side 8-9)

DANMARK KAN STÅ STÆRKT I EU-PENSIONSKRIG

EU arbejder på et pensionsprodukt, der skal være for hele Europa. Det betyder et marked med 500 mio. potentielle kunder, og PFAs topchef øjner en gylden mulighed. Men hos Forsikring & Pension er der skepsis. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ALTERNATIVE INVESTERINGER ER PLASTER PÅ AKTIENEDTUR

I første kvartal 2018 tabte pensionsselskaberne på både aktier og obligationer, men de alternative investeringer gav bonus og viser vejen til stabile afkast, når aktiemarkedet bløder. (Forside, side 10-11)

TDC-HANDEL I HUS - LEDELSEN SÆLGER AKTIER FOR MILLIONER

Købet af TDC er langt om længe gået igennem for pensionsselskaberne PFA, PKA, ATP og kapitalfonden Macquarie. I samme ombæring indkasserer ledelsen og den tidligere bestyrelse millioner af kroner i aktiesalg. (Side 3)

DANSKE VIRKSOMHEDER SATSER STORT PÅ VALUTAMARKEDET

Specielt de mindre danske virksomheder vælger at tage chancen på valutamarkedet frem for at beskytte sig mod udsving, viser en ny undersøgelse fra DI. (Side 4)

DIREKTØREN FOR VICTORIA PROPERTIES VAR ØKONOMISK REDNINGSMAND

Det vilde ridt på ejendomsmarkedet op til finanskrisen trækker stadig lange skygger. Direktøren for selskabet Victoria Properties anklages for personligt at have beriget sig. Han var en redningsmand, siger forsvarer. Ren nonsens, lyder det fra den tidligere økonomidirektør. (Side 6)

OPTIMERING ER VEJEN FREM FOR JYSKE BANK

Onsdag præsenterer Jyske Bank sit regnskab for første kvartal. De muligheder, som Jyske Bank har, skal omsættes i forbedret indtjening, før aktien bliver interessant. (Side 12-13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Vigtigt indeks rammer rekord efter ni grønne dage på stribe
17:38 Stort finanshus ser aktiefesten fortsætte i USA
17:06 Onsdagens obligationer: Afdæmpede inflationstal fra USA sendte renterne ned
17:05 Onsdagens aktier: Ambu tog tigerspring og sendte C25 tæt på rekord
16:03 Britisk modehus falder efter afdæmpet prognose: Ser udfordrende første halvår
15:52 KORR: Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
15:41 USA/åbning: Rekordjagten skydes ind efter afdæmpet inflationsrapport
15:08 Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presser dollar
14:48 USA/tendens: Stigninger i sigte oven på afdæmpet inflationsrapport
14:40 Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
14:33 Amerikansk detailsalg skuffer
13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen