Mandagens internationale avisuddrag med Deutsche Bank, Uber og Aldi

Udgivet den 12-06-2017  |  kl. 08:16  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

THERESA MAY I DEN POLITISKE SKÆRSILD

Mandag skal den britiske premierminister, Theresa May, samle et splittet konservativt parti. Efter et "katastrofalt" britisk valg fredag, hvor det konservative parti mistede sit flertal i parlamentet, bliver Theresa Mays første opgave at finde en vej ud af traumet, hvis hun vil undgå at være en "død kvinde", siger tidligere finansminister George Osborne. (THERESA MAY FACES PARTY SHOWDOWN AFTER DISASTROUS ELECTION)

FRANSKMÆNDENE VIL HAVE MERE MACRON

Flere spår en sejr til det franske regeringsparti, Republique en Marche, efter at partiet høstede godt 70 pct. af stemmerne ved første valgrunde i det franske parlamentsvalg søndag. (EARLY RESULTS POINT TO CLEAR MAJORITY FOR MACRON PARTY IN FRENCH VOTE)

TYSK STORBANK GÅR EFTER VERDENS RIGESTE I ASIEN

Deutsche Bank Wealth Management har indstillet sigtet på de mest velhavende i Asien. Storbanken har oprustet med en massiv investering på 65 mio. euro i digitale ressourcer og godt 100 nye medarbejdere, der skal tackle "den nye demografi i forretningsverden". (DEUTSCHE BANK WEALTH ARM TARGETS ASIA SUPER-RICH)

INDISKE VIRKSOMHEDER SÆTTER VARER PÅ UDSALG INDEN SKATTEREGULERING

Der er kæmpe udsalg i indiske forretninger, der forbereder sig på den indiske regerings regulering af landets skattetryk. Flere frygter, at det nye regime i Indien vil bremse landets vækst, der er blandt verdens hurtigst voksende. (INDIEN SHOPS RUSH TO SELL STOCK BEFORE TAX CHANGE)

KASAKHSTANS OLIESELSKAB SKAL BØRSNOTERES

Kasakhstans største olieproducent Kazmunaigas er klar til en børsnotering. Det statsejede selskab, der producerer omkring en tredjedel af olien i det centrale Asien, er begyndt at sælge ud af selskabets aktiver for at nedbringe en enorm gæld. (KAZMUNAIGAS CLOSE TO IPO MOVE AS IT TRIMS DEBT PILE)

PRESSET KINESISK BILMARKED FREMME KONSOLIDERINGER

Konkurrencen på det kinesiske bilmarked er intens. Derfor spår flere analytikere, at der inden for den nærmeste fremtid vil ske en massiv konsolidering blandt kinesiske producenter, der kun vil efterlade fem store spillere på markedet. (CHANG'AN CHEIF PREDICTS CULLING OF CHINA CAR BRANDS)

SPIS EN FROKOST MED WARREN BUFFETT FOR 2,7 MIO. DOLLAR

En anonym rigmand har betalt 2,7 mio. dollar for en frokost med milliardæren og investeringsguruen Warren Buffett. Det høje beløb går ikke kun til et godt måltid, men også til et godt formål. Velgørenhedsorganisationen Glide får en bid af kagen til at hjælpe hjemløse i San Francisco. (LUNCH WITH WARREN BUFFETT SELLS FOR 2,7M DOLLAR)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

CHEFERNE FLYGTER FRA UBER

Taxa-appen Ubers administrerende direktør, Travis Kalanick, har taget orlov efter en stor skandale, der ikke vil forsvinde ud af mediebilledet. Derfor vil selskabets kronprins Emil Michael nu forlade selskabet. (UBER FACES DEEPER TURMOIL AT TOP AS CEO TRAVIS KALANICK WEIGHS LEACVE OF ABSENCE)

ALDI HAR FÅET VOKSEVÆRK I USA

Tyske Aldi vil investere 5 mia. dollar og åbne 900 nye butikker i USA i løbet af de næste fem år. Dermed vil Aldi blive USA's tredje største supermarkedskæde. (GERMAN DISCOUNT GROCER ALDI SETS US EXPANSION PLAN)

QATAR STØTTER HISTORISK OPEC-AFTALE

Qatar tilslutter sig det globale oliekartel Opecs strategi, om at reducere olieproduktionen indtil marts 2018. Qatars energiminister, Mohammed al-Sada, meddelte søndag, at den aktuelle situation i regionen ikke skal stoppe Qatars international ansvar. (QATAR RENEWS COMMITMENT TO OPEC OIL-CUTTING STRATEGY)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

L'ORÉAL VIL SÆLGE THE BODY SHOP

Det franske kosmetikselskab L'Oréal vil sælge det miljøvenlige mærke The Body Shop til brasilianske Natura for 1 mia. euro. Handlen ventes at finde sted i løbet af 2017. (L'ORÉAL TO SELL BODY SHOP TO BRAZIL'S NATURA IN 1BN EURO DEAL)

ALPHABET SÆLGER ROBOTFIRMA TIL SOFTBANK

Googles moderselskab Alphabet har solgt robotfirmaet Boston Dynamics til japanske Softbank for et ukendt beløb. Boston Dynamics er blandt andet kendt for robothunden Bigdog, der blandt andet er designet til at kunne kæmpe militært. (ALPHABET SELLS OFF "BIGDOG" ROBOT MAKER BOSTON DYNAMICS TO SOFTBANK)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):

SEB HAR SET SIG SUR PÅ 40 INTERNATIONALE SELSKABER

40 internationale selskaber er havnet i storbanken SEB's sorte bog. Det er blandt andet Shell, Renault og Hewlett-Packard, der har overtrådt internationale konventioner, ved at forårsage miljøkatastrofer og se igennem fingrene med menneskerettigheder. (SEB-FONDER SVARTLISTER STORBOLAG)

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:45 Årets aktier: Markante udsving til flere med Zealand i top og Vestas i bund
10:30 Ennogie får bekræftet sidste del tysk ordre på 2-5 mio. kr.
10:25 Obligationer/åbning: Renteløft i USA trækker danske rente med op
10:07 GN kæmper fortsat mod spekulanter: Usikkerhed om Enterprise og toldsatser lægger pres på
09:33 Aktier/åbning: Fortsat revanche til Novo i toppen af positivt indeks
08:50 Novos styrtdyk sidste fredag var en overreaktion mener amerikansk storbank
08:45 Jeudan reducerer renterisikoen: Vil måles på kernedriften
08:41 NKT tildelt to højspændingsprojekter under eksisterende rammeaftale
08:34 Råvarer: Oliepriserne er klar på ugentlig gevinst efter optimisme om kinesiske stimulanser
08:26 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for femte uge i træk
08:25 Aktier/tendens: Afhængig af fortsatte udsving i Novo og Vestas ordreudvikling
07:18 Obligationer/tendens: Måske et svagt rentefald i tyndt marked efter fald i USA
07:04 Asien: I plus for femte handelsdag i streg
06:56 Mærsks asiatiske konkurrenter har uensartet udvikling fredag