Mandagens internationale avisuddrag med Trump, Uber og Vestager

Udgivet den 18-12-2017  |  kl. 08:00  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

TRUMP VIL ANKLAGE KINA FOR ØKONOMISK AGGRESSION

Den amerikanske præsident Donald Trump vil i en endnu ikke offentliggjort forsvarsstrategi beskylde Kina for "økonomisk aggression" og for at tilsidesætte amerikanske handelsinteresser. Den hårde kurs kommer efter flere fejlslagne handelsforhandlinger med Kina. (TRUMP TO ACCUSE CHINA OF ECONOMIC AGGRESSION)

VESTAGER STARTER SKATTEUNDERSØGELSE AF IKEA

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har startet en undersøgelse af den svenske møbelproducent IKEA's skatteforhold. Ifølge en rapport fra Europa-Parlamentet har IKEA brugt underselskaber i europæiske lande som Holland, Luxembourg og Liechtenstein til at opnå store skattefordele. (BRUSSELS TO LAUNCH TAX PROBE INTO IKEA)

HØJREORIENTERET MILLIARDÆR TAGER PRÆSIDENTPOSTEN I CHILE

De chilenske vælgere har valgt den 54-årige forretningsmand Sebastian Pinéra som ny chilensk præsident. Pinéra, der modtog 54,5 pct. af stemmerne, har lovet at gøre op med mange af den tidligere præsidents, Michelle Bachelet's, reformer og skabe op mod 600.000 job i det sydamerikanske land. (CHILE SWINGS RIGHT TO RETURN PINERA TO PRESIDENCY)

STRØMSVIGT SÆTTER VERDENS TRAVLESTE LUFTHAVN UD AF SPIL

Et strømsvigt lammer den internationale lufthavn i Atlanta i den amerikanske delstat Georgia, der er verdens travleste lufthavn. Tusindvis af passagerer er strandet, men en talsmand fra lufthavnen har meddelt, at man forventer fly i luften i løbet af mandag. (WORLDS BUSIEST AIRPORT COMES TO NEAR-STANDSTILL)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

TIDLIGERE CHEF ANKLAGER UBER FOR SPIONAGE

I en 37-sider lang redegørelse har den tidligere chef for Ubers efterretningsafdeling, Richard Jacobs, anklaget virksomheden for systematisk at have hacket og overvåget konkurrenter, politikere og utilfredse chauffører, der protesterede mod virksomheden. Redegørelsen er blevet fremlagt i en retssag mellem Uber og Google's moderselskab, Alphabet. (UBER HACKED AND SURVEILLED RIVALS, ALLEGES EX-MANAGER IN LETTER)

JAPANS CENTRALBANK VIL HÆVE RENTEN I 2018

Ifølge flere eksperter vil den japanske centralbank til næste år hæve renten og bremse op efter et årti, hvor banken har pumpet næsten 4 billioner dollar ud i det finansielle system. Rygterne om rentehævelsen kommer på et tidspunkt, hvor den japanske inflation stadig ligger under 1 pct. (JAPAN TIPTOES OUT OF RADICAL EXPERIMENT IN MONETARY POLICY)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

RYANAIR-PILOTER AFLYSER STREJKE

Over 100 irske Ryanair-piloter har aflyst en planlagt strejkeaktion, der skulle finde sted onsdag. Aflysningen sker, da Ryanairs ledelse har besluttet at indlede forhandlinger med piloternes fagforening Impact. Det er første gang i selskabets historie, at Ryanair anerkender og forhandler med fagforeninger. (RYANAIR PILOTS SUSPEND ONE-DAY STRIKE IN WEEK BEFORE CHRISTMAS)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

MILITÆRT-FORBRUG NÅR HØJESTE NIVEAU SIDEN DEN KOLDE KRIG

Verdens lande har brugt næsten 1,7 billioner dollar på militært isenkram i 2017, hvilket er det højeste beløb siden den kolde krig. USA ligger i front med et militærbudget på over 600 milliarder dollar, mens Storbritannien kommer ind på en fjerdeplads som højest placerede europæiske land.

/ritzau/FINANS

Søren Dahl

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

11:26 Parken i kæmpestigning: Medie beretter om fremskredne opkøbsforhandlinger
11:01 Eurozonen: Detailsalget steg som ventet i august - men nedrevideres for juli
10:46 Parken i kæmpestigning: Medie beretter om fremskredne opkøbsforhandlinger
09:31 Netcompany får løftet anbefaling til "outperform" af SHB
09:08 Aktier/åbning: Mærsk får lille comeback og Novo fortsat under pres i tæt på flad start
09:02 Netcompany sænkes til "hold" hos Nordea: Konsensus ligger for højt
08:55 Cheføkonom: Positive tendenser for dansk industri trods fald i august
08:49 Obligationer/åbning: Renterne bygger yderligere på stor fredagsstigning
08:39 DSV ventes at sælge ejendommme for milliarder efter opkøb af Schenker
08:31 Aktier/tendens: Novo under lup efter faldende recepttal - generelt positiv start i sigte
08:18 Chefstrateg: Aktierallyet kan fortsætte efter stærk jobrapport
07:58 NKT underskriver rammeaftale i Holland: Skal levere tæt på 5000 km elkabler
07:30 Investeringsøkonom spår endnu et usikkert år for Mærsk-aktierne
07:27 Råvarer: Oliepriserne aftager efter uge med største stigning i mere end et år
07:23 Netcompanys anbefaling sænkes til "hold" hos Nordea
07:12 Obligationer/tendens: Stort renteplus efter jobtal holder ved - fortsat lille pil op
07:01 SEB skruer ned for Vestas-kursmål - ser fortsat stort potentiale
06:37 Asien: Aktiernes optur fortsætter i Tokyo i ufortrødent højt tempo
06:34 SEB skruver ned for Vestas-kursmål - ser fortsat stort potentiale
06:32 Asien: Aktiernes optur fortsætter i Tokyo i ufortrødent højt tempo