Mandagens obligationer: Lille rentefald på dag med lavere end ventet tysk inflation

Udgivet den 30-10-2023  |  kl. 17:00  |  

Rentefaldet på obligationsmarked gik til dels i sig selv hen over dagen og endte med et lille et af slagsen.

Samlet faldt renten på den tiårige toneangivende statsobligation 1 basispoint i forhold til fredag til 3,11 pct. efter at være startet ugen i 3,04 pct.

Renten steg frem til tyske inflationstal klokken 14, der fik skåret en stor bid af prisstigningerne for anden måned i træk til det laveste niveau siden august 2021.

Forbrugerprisinflationen aftog fra 4,5 pct. i september til 3,8 pct. i oktober, viste de foreløbige tal mandag eftermiddag.

Cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv kalder det for "et overraskende stort fald i inflationen, der tilmed ser ud til at være bredt funderet", da det ikke længere alene er faldende energipriser og teknik omkring en tidligere midlertidig rabat på togrejser, der trækker inflationen ned i oktober.

Inflationen er dermed mere end halveret siden toppen i knap 9 pct. og pilen peger ifølge Tore Stramer mod yderligere aftagende inflation de kommende måneder.

- Men ikke nok med det, så er døren nu blevet åbnet på klem for en mulig rentenedsættelse i løbet af første kvartal 2024, skriver Tore Stramer, der dog vurderer, at renterne i en længere periode bil være høje.

Inflationstallene fra Tyskland er et vigtigt pejlemærke forud for tirsdagens samlede offentliggørelse for hele eurozonen, hvor den tyske økonomi er den største.

- Inflationspresset ventes at aftage yderligere i oktober, og det vil være en udvikling, som Den Europæiske Centralbank, ECB, vil hilse velkommen. Det var helt klart signalet fra ECB på sidste uges rentemøde, påpeger Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank.

Der venter i det hele taget en tæt pakket og tung nøgletalskalender i ugens løb. Onsdag er der rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og fredag venter den amerikanske jobrapport for oktober.

Det er også værd at vende blikket mod Asien, hvor der natten til tirsdag venter både PMI-tal fra Kina og rentemøde i Japan.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

07:15 Obligationer/tendens: Nervøsiteten fordufter langsomt - udsigt til stigende renter
07:00 Jefferies skærer over 27 pct. af kursmålet hos Vestas
06:33 Asien: Jubel på børsen i Hongkong - aktier sendes op med over 6 pct. på kinesisk lukkedag
06:32 Valuta: Dollar holder fast i styrkelse oven på eskalering i Mellemøsten
06:32 USA/T-bond: Investorer søgte ly i obligationer og sendte renterne ned
06:32 USA/lukning: Optrappet konflikt i Mellemøsten sendte aktierne ned - Apple faldt tungt
06:30 Kalender med link - onsdag den 2. oktober
17:52 Europa/lukning: Tysk kemikaliekoncern sendt op efter købstilbud
17:37 Samsung nærmer sig fyringsrunde i Sydøstasien og Australien
17:02 Tirsdagens aktier: Bekymring for situationen i Mellemøsten satte ekstra fart på nedturen
17:01 Tirsdagens obligationer: Statspapirer var "sikker havn" på dag med Mellemøst-bekymring
16:31 Iransk missiltrussel får frygt-indekset til at stige stejlt og aktierne til at falde
16:17 Boeing overvejer gigantisk aktiesalg: Vil rejse mindst 10 mia. dollar
16:08 Vigtig amerikansk indikator for aktiviteten i industrien skuffer
16:02 Flere ledige stillinger på jobmarkedet i USA i august
15:48 USA/åbning: Apple tynger og rød aktiestart i New York
15:20 Mærsk i fokus på grund havnestrejke i USA: Et bump på vejen mod faldende fragtrater mener Sydbank
14:51 USA/tendens: Aktier står til at falde før ugens første jobtal
14:25 Baltic Dry-indekset falder 2,6 pct.
14:07 Apple ser lavere efterspørgsel efter ny iPhone vurderer storbank - aktien dykker