Mandagens obligationer: Renten holdt i skak af Holzmann og Trump
En amerikansk helligdag, indsættelsen af en ny præsident "over there" samt en kommentar om en ikke helt sikker rentenedsættelse hos ECB om halvanden uge var mandag med til at holde renten mere eller mindre i ro.
Mandag endte renten på den toneangivende statsobligation med udløb i november 2033 uændret i 2,19 pct. efter et fald fredag på 4 basispoint.
Efter dansk lukketid skiftede amerikanerne præsident fra Joe Biden til Donald Trump, der er landets 47. præsident. Og tirsdag kan handlerne så fordøje indsættelsestalen fra den nye præsident.
Inden da sagde den østrigske centralbankchef og ECB-medlem, Robert Holzmann, i et interview med Politico, at en rentenedsættelse fra ECB i januar på ingen måde er sikker.
- At sænke renten, når inflationen, er højere end ventet, selv midlertidigt, risikerer at skade troværdigheden, udtaler Holzmann i et interview til Politico ifølge Bloomberg News.
Det er dog en gentagelse af tidligere bemærkninger, og han fortæller også, at han vil gå ind til rentemødet, der afsluttes 30. januar, med et åbent sind.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Danmark❯ Market Close❯