Mandagens obligationer: Renten satte rekord på efterbevilling

Udgivet den 21-05-2012  |  kl. 17:26  |  

Den 10-årige danske rente satte mandag endnu en gang rekord efter rentefald i resten af Europa i slutningen af sidste uge, da de danske obligationshandlere var på forlænget Kristi Himmelfarts-weekend. Rentefaldet skyldtes alene efterslæbet til resten af Europa. De tyske renter steg således marginalt mandag, efter meldinger fra det tyske medlem af ECBs Styrelsesråd Jörg Asmussen.

- Det lader til, at meldingerne fra Asmussen om, at EUs finanspagt godt kan suppleres af en vækstpagt, har gjort markedet momentant mere positivt. Når der kommer sådan en melding fra en tysker vægter det noget tungere, fordi tyskerne har talt imod alt for mange ændringer i det, man allerede har besluttet, siger rentestrateg Morgen Hassing Povlsen til Ritzau Finans.

Der holdes uformelt EU-topmøde onsdag, hvor eventuelle nye initiativer kan blive drøftet.

Herhjemme lukkede renten på den toneangivende 10-årige statsobligation 5 basispoint lavere end onsdag på 1,32 pct. Den tyske rente steg 2 basispoint, mens den spanske 10-årige spanske rente sluttede uændret efter en lidt urolig start på mandagen med rentestigninger. Et af de store clearinghuse, LCH Clearnet, hævede det såkaldte haircut, der gælder for spanske obligationer, så en mindre del af obligationernes værdi kan belånes.

Der var mandag ingen nøgletal af betydning, og de tunge nøgletalsdage samler sig sidst på ugen, hvor indkøbschefernes forventningsindeks i eurozonen samt den tyske erhvervstillidsindikator fra ifo-instituttet i München kan give et fingerpeg om, hvor stor effekt gældskrisen har haft på stemningen i erhvervslivet.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation
11:06 Eurozonens producentpriser steg 0,5 pct. fra juli til august
11:03 Prisen på containerfragt falder igen midt i havnestrejke
09:09 Aktier/åbning: Lille Novo-comeback ikke nok til at løfte C25
09:05 Amerikanske servicetal giver temperaturmåling før vigtige jobtal
09:00 Lundbeck indleder studie med kandidat mod sjælden øjensygdom
08:58 Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag
08:55 Britisk Ørsted-konkurrent udskyder start af 1,2 gigawatt stort havvindmølleprojekt
08:48 Obligationer/åbning: Renterne holder niveau efter onsdagens store stigning
08:34 Tescos opjustering drevet af rabatter og vundme markedsandele
08:26 Aktier/tendens: DSV tager igen fokus med løftet kursmål - rød start for C25 i sigte
08:10 SEB ser nu ti kr. mindre kurspotentiale i Spar Nord
08:06 Biden lægger pres på containerrederier midt i strejke: Genstart forhandlinger
08:02 Råvarer: Oliepriserne stiger på udsigt til større krig i Mellemøsten
07:40 Pund svækket eftercentralbank åbner døren for aggressive rentenedsættelser
07:29 Obligationer/tendens: Rentestigninger ses holde ved frem mod vigtige job- og servicedata