Mandagens obligationer: Rolig dag på markedet for statspapirer

Udgivet den 18-03-2024  |  kl. 17:00  |  

Der var ikke meget fut i obligationshandlerne mandag - og uden de store nøgletal i kalenderen var fokus rettet mod ugens største begivenhed på rentemarkedet på onsdag, som er afslutning af rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

I sidste uge blev de formentlige sidste håb om, at centralbanken kunne finde på at sænke renten allerede i denne uge pillet bort, da data for inflationen og producentpriserne i USA i februar viste sig højere end ventet.

Det har sendt investorernes sats på en rentenedsættelse allerede i marts ned på under 1 pct., og heller ikke for næste rentemøde i begyndelsen af maj er der store forhåbninger om en lempelse af pengepolitikken. Her er sandsynligheden på godt 8 pct., hvis man bruger handlen med rentefutures som rettesnor.

Mandag endte renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation i 2,49 pct., hvilket var 2 basispoint højere i forhold til fredag.

Tirsdag vender investorerne sig i første omgang mod Japan, hvor der ifølge Jyske Bank måske kan ventes den første renteforhøjelse siden 2007, når der holdes rentemøde hos Bank of Japan.

Blandt økonomerne er det overordnede konsensus dog en fastholdelse, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Mandagens nøgletal viste, at de endelige inflationstal for februar fra eurozonen endte som tidligere opgjort - og som ventet, hvilket vil sige en inflation på 2,6 pct. og en kerneinflation på 3,1 pct.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal