Medicinalkæmpe taber endnu en retssag om asbest i babypudder

Udgivet den 30-09-2019  |  kl. 23:27  |  

Den amerikanske medicinalkæmpe Johnson & Johnson har mandag tabt endnu en retssag i spørgsmålet om kræftfremkaldende asbest i selskabets ikoniske babypudder.

En jury i Los Angeles har tilkendt en kvinde, som udviklede cancerformen mesoteliom, og hendes mand en erstatning på 40 mio. dollar.

Det skriver Bloomberg News.

Dommen er blot den seneste af flere afgørelser, hvor Johnson & Johnson er blevet skiftevis fundet ansvarlig og frikendt for at have skjult risiciene forbundet med babypudderet.

Babypudderet, som i årtier blandt andet er blevet anvendt af ammende kvinder, er lavet af talkum. Udvindingen af talkum kan risikere at medtage det farlige og kræftfremkaldende mineral asbest, som kan forekomme nær talkum.

Tidligere i september vandt fire andre forbrugere også en erstatning på 37,2 mio. dollar fra Johnson & Johnson, i en lignende sag i New Jersey.

Koncernen vil dog anke mandagens afgørelse.

- Johnsons babypudder indeholder ikke asbest, og det er ikke kræftfremkaldende, hvilket mange globale myndigheder har fastslået i mange år, og som mange juryer har fastslået de senere måneder, lyder det i en meddelelse fra selskabet.

Sidste år kunne nyhedsbureauet Reuters afsløre, at medicinalkæmpen i årtier vidste, at der i nogle tilfælde var asbest at finde i selskabets babypudder. Nyhedsbureauet havde gennemgået interne memoer, dokumenter og andet fortroligt materiale.

Johnson & Johnson har de seneste år kæmpet med flere sager, hvori det påstås, at selskabets babypudder har været skyld i blandt andet kræft i æggestokken.

I juli sidste år afgjorde domstolen i St. Louis eksempelvis ifølge The Wall Street Journal, at Johnson & Johnson skulle betale 4,69 mia. dollar i erstatning til 22 kvinder.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen