Merck anlægger sag mod USA: Hævder ny lov målrettet lavere priser er grundlovsstridig

Udgivet den 07-06-2023  |  kl. 08:42  |  

Det amerikanske medicinalselskab Merck har anlagt sag mod den amerikanske stat med påstand om, at ny lovgivning målrettet lavere priser på lægemidler er grundlovsstridig.

Det skriver Bloomberg News.

Merck har set sig sur på den såkaldte Inflation Reduction Act, der for første gang nogensinde giver den offentlige sygesikring ret til at forhandle priser på visse lægemidler med effekt første gang fra 2026.

Ifølge Merck vil lovgivningen dog snarere give Medicare mulighed ensidigt at tvinge sine foretrukne priser igennem.

De ny regler blev vedtaget sidste år og giver for første gang nogensinde den offentlige sygesikring, Medicare, der primært dækker ældre amerikanere over 65 år, lov til at forhandle priser på udvalgte lægemidler.

Tidligere har Kaiser Family Foundation ifølge Bloomberg vurderet, at prisforhandlingerne vil kunne spare staten for op mod 100 mia. dollar i 2031. Medicinalindustrien har for sin part advaret om, at det vil medvirke til at reducere forskningen i nye lægemidler.

De amerikanske myndigheder skal i efteråret udpege de første ti lægemidler til prisforhandlingerne. Et år senere, den 1. september 2024, vil resultat af prisforhandlingerne og maksimumpriserne på de ti lægemidler blive annonceret, hvorefter priserne træder i kraft 1. januar 2026.

Ifølge lovgivningen vil Medicare herefter få lov til at forhandle priser på 15 udvalgte lægemidler med effekt både i 2027 og 2028 og 20 lægemidler hvert år fra 2029 og frem.

Myndighederne kan kun forhandle priser for lægemidler, der har været mindst ni år på markedet, når den nye pris får effekt. Biologiske lægemidler skal dog have været på markedet i mindst 13 år.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Vigtigt indeks rammer rekord efter ni grønne dage på stribe
17:38 Stort finanshus ser aktiefesten fortsætte i USA
17:06 Onsdagens obligationer: Afdæmpede inflationstal fra USA sendte renterne ned
17:05 Onsdagens aktier: Ambu tog tigerspring og sendte C25 tæt på rekord
16:03 Britisk modehus falder efter afdæmpet prognose: Ser udfordrende første halvår
15:52 KORR: Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
15:41 USA/åbning: Rekordjagten skydes ind efter afdæmpet inflationsrapport
15:08 Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presser dollar
14:48 USA/tendens: Stigninger i sigte oven på afdæmpet inflationsrapport
14:40 Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
14:33 Amerikansk detailsalg skuffer
13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen