Merrill Lynch: Aktiemarkedet er nær toppen

Udgivet den 16-09-2003  |  kl. 14:35  |  

Merrill Lynch anser aktiemarkedets nylige styrke for at være en kortsigtet begivenhed, som blot udskyder den forventede korrektion. Det skriver investeringsbanken i sit ugebrev Global Research Highlights.

Merrill Lynch skriver, at flere indikatorer peger på, at det rally, der startede i marts, er ved at ældes. Det er nu 129 dage gammelt.

- Alt i alt mener vi, at den nuværende stigning kan resultere i en top, der kan vise sig at være årets højeste niveau, skriver banken.

Men set i et større perspektiv er en nedgang på aktiemarkedet slet ikke dårligt nyt, for den skal korrigere den overkøbte tilstand, der netop nu befinder sig på aktiemarkedet og sætte scenen for en genoptagelse af den underliggende optrend.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder