MHI Vestas er godt på vej til at få første vindmølle på 10 MW

Udgivet den 12-06-2018  |  kl. 07:49  |  
20180612074628352_org.jpg0MHI Vestas er tæt på at blive det første selskab med en vindmølle på 10 megawatt.3

MHI Vestas, som er et joint venture mellem Vestas og japanske Mitsubishi, ser sig selv blive det første vindmølleselskab i verden til at kunne tilbyde en mølle med en kapacitet på et tocifret antal megawatt.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2017/18.

I løbet af det forgangne regnskabsår oplyste MHI Vestas, at selskabets V164-mølle havde nået en kapacitet på 9,5 megawatt, og i regnskabet tilføjes, at den er "godt på vej til at blive den første mølle til at nå den magiske, tocifrede kapacitet i megawatt".

Oprindeligt blev V164-møllen lanceret som en 7 megawatt-mølle, men den blev siden opgraderet til 8 megawatt - og i 2017/18 yderligere til 9,5 megawatt.

Vestas er med 9,5 MW-møllen foreløbigt blevet udpeget som foretrukken leverandør til de store britiske havmølleprojekter Moray Firth East og Triton Knoll på henholdsvis 950 og 860 megawatt.

NYE INVESTERINGER PÅ VEJ

MHI Vestas nævner i regnskabet også, at øget volumen uden for kernemarkedet i Europa vil resultere i investeringer på nye geografiske lokationer, og selskabet har blandt andet underskrevet en stribe hensigtserklæringer med forskellige taiwanske selskaber for at undersøge mulighederne for at etablere produktion i Taiwan.

- Udløseren for at gå videre med disse hensigtserklæringer vil være tildelingen af et antal store projekter, der kan understøtte en "business case" for at bringe produktion til regionen, skriver MHI Vestas i regnskabet.

Store omkostninger til udvikling af stormøllen har sammen med etablering og opskalering af produktionen indtil videre givet store underskud for MHI Vestas, som dog venter, at resultatet i selskabet vil blive betydeligt bedre i 2018/19.

- 2018/19 bliver et skelsættende år for MHI Vestas, da EBIT ventes at nå break-even ved udgangen af året. Et nyt ledelseshold er fokuseret på at positionere selskabet i nye markeder, mens dets position konsolideres i kernemarkeder, skriver MHI Vestas i årsrapporten.

I 2017/18 viste EBIT-resultatet et underskud på 98,6 mio. euro mod et underskud på 119,5 mio. euro regnskabsåret før.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:27:02

 
-0,75%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:27:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder