Micron belønnes for bedre prognose end ventet

Udgivet den 21-12-2023  |  kl. 06:35  |  

Chipproducenten Micron Technology steg i onsdagens amerikanske eftermarked, efter at selskabet præsenterede en knap så pessimistisk prognose for andet kvartal 2023/24 som frygtet i markedet.

Her venter Micron Technology nemlig et justeret underskud per aktie på 0,35 dollar til 0,21 dollar, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet et tab på 0,62 dollar.

Også prognosen for omsætningen er bedre end ventet, da Micron her sigter efter 5,1-5,5 mia. dollar, mens analytikernes bud på forhånd var 4,99 mia. dollar.

I første kvartal blev det justerede tab per aktie 0,95 dollar, mens analytikerne havde regnet med minus 1,00 dollar.

Aktien steg med 4,8 pct. til 82,49 dollar i det amerikanske eftermarked onsdag efter et fald på 4,2 pct. i den ordinære handel.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder