Mobilix nåede sit mål for 1998 - Har nu mere end 80.000 kunder
København--14. januar--NetPosten--Efter afslutningen af 1998 kan Mobilix nu konstatere, at man nåede sit mest mål for året: Godt 80.000 mobilkunder. det fremgik torsdag af en pressemeddelelse.
1998 var på flere måder et usædvanligt år på det danske mobilmarked. Mest påfaldende var, at markedet udviklede sig langsommere end nogen sinde siden introduktionen af GSM. På den baggrund nedjusterede Mobilix i august 1998 sit op-rindelige mål på 80.000 kunder til 50.000.
- At vi alligevel nåede over 80.000 kunder betragter jeg som meget tilfredsstillende, siger Mobilix' administrerende direktør, Monique Moullé-Zetterström.
Mobilix' kundebase er nået i et år, hvor teleselskabet har haft Talemoduler og Mobilix Mayday som de primære produkter på produktpaletten. I slutningen af året gennemførte Mobilix en første lancering af sine Internet-produkter. Nogenlunde samtidig kunne man fortælle, at man var klar med udbygningen af fastnettet, og Mobilix er dermed parat til at fokusere intensivt på disse 2 forretningsområder i 1999.
Det andet nye mobilselskab i Danmark, Telia, vil om 7-10 dage oplyse, hvor mange mobilkunder de skaffede i 1998. (NetPosten)