Motorvej trækker boligpriserne op i Trekantsområdet

Udgivet den 12-04-2012  |  kl. 10:00  |  

Postnumrene omkring Østjyske Motorvej og Lillebæltsbroen er de dyreste i de seks kommuner i Trekantsområdet. En opgørelse fra boligsiden.dk viser, at der er mange penge at spare på boligkøbet i den vestlige del af Trekanten.

God infrastruktur påvirker boligpriserne i opadgående retning. En analyse fra boligportalen boligsiden.dk viser, at det er dyrest at bo i postnumrene omkring motorvejen og Lillebæltsbroen i Trekantsområdet.

Generelt set er det dyrest at bo i den østlige del af Trekantsområdet, langs Fynske og Østjyske Motorvej. Dyrest er Vejle Øst, nord for Vejle Fjord, hvor man i gennemsnit skal af med 3,5 mio. kr. for en bolig

Derefter følger Middelfart, Kolding og Børkop med gennemsnitlige udbudspriser på godt 2,3 mio. kr. Alle tre er områder, som ligger ud til Lillebælt og Østjyske Motorvej.

Spar op imod 3 mio. kr. i vest

”Nærheden til de store veje tæller stærkt, når danskerne vælger bolig. Det er vigtigt at bo i kort afstand til en motorvej, så man nemt, hurtigt og bekvemt kan komme til og fra arbejde”, siger Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

Boligsiden har undersøgt udbudspriserne på boliger til salg i de seks kommuner i Trekantsområdet. Og de vestlige dele af området er billigst.

Her koster det helt ned til i gennemsnit ¾ million kroner for en bolig. Hvis man vælger at flytte nogle få kilometer, er der altså op til 2½-3 mio. kr. at spare på boligkøbet. Billigst er boligerne i Linstrup, Føvling og Hovborg.

Fra disse tre postnumre er der et stykke til motorvejen, men kan man leve med lidt længere transporttid, er der til gengæld mange penge at spare på boligkøbet”, siger Birgit Daetz.

Hun slutter: ”Men selv i Holsted, hvor motorvejen mod vestkysten løber midt igennem, er boligerne billige – under 1 mio. kr. i gennemsnit. Her er man fortsat hurtigt oppe på en hovedfærdselsåre, og så er der ikke lang transporttid til eksempelvis de nærmeste store byer som Kolding og Fredericia. Så d et er virkelig en overvejelse værd, om man skal prioritere en lav boligpris.”

Der er 354.000 indbyggere i de seks kommuner – Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle – i Trekantsområdet.

 

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Sartorius blev aktiefestens højdepunkt efter regnskab
17:14 Ambu lancerer nyeste version af endoskop i USA
17:03 Torsdagens aktier: Nordeas regnskab og stærke nøgletal fra USA trak op i C25
17:01 Nationalbanken følger i hælene på ECB og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne kørte op efter stærke nøgletal fra USA
16:51 Prisen på containerfragt faldt for 13. uge i træk
15:42 USA/åbning: Rekordfesten genoptages efter TSMC's regnskab og økonomi i god gænge
15:27 Baltic Dry-indekset falder til laveste niveau i seks måneder
15:20 Danske Bank sænker nedre del af prisspænd for nye lån til bil og bolig
14:35 Økonomer ser vejen være banet for flere rentenedsættelser hos ECB
14:27 Økonomer: Vejen er banet for flere lempelser af ECB
14:23 Den Europæiske Centralbank sænker renten for tredje gang i år
14:14 USA/tendens: TSMC's stærke regnskab sender indeks tilbage på rekordsporet
13:25 GN-topchef ser AI-netværk blive en fast del af høreapparatudviklingen i fremtiden
13:16 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
13:10 Europa/aktier: Nokia efterladt i kulden - højt humør inden ECB-meddelelse
12:34 Analytiker om Demant: Nedtur fra amerikansk modvind og nedjustering er indregnet i kurs
12:10 Obligationer/middag: Lille rentestigning kører på frem mod nyt fra ECB
11:38 Aktier/middag: Nordea trækker bankerne med op på lysegrøn dag
11:30 Cheføkonom: Fald i europæisk inflation giver grønt lys for rentenedsættelser