MT Højgaard sælger ejerandel i færøsk virksomhed som led i internationalt exit

Udgivet den 26-02-2024  |  kl. 10:08  |  
Arkiv: Foto

Entreprenørkoncernen MT Højgaard har solgt sin ejerandel på 80 pct. i færøske RTS Contractors for 5 mio. kr. Køber er den ene af de hidtidige minoritetsaktionærer, Andrias Lamhauge, fremgår det af en meddelelse fra MT Højgaard mandag.

- Med salget tager vi det næste skridt i eksekveringen af beslutningen om at afvikle aktiviteterne i MT Højgaard International kontrolleret og effektivt, så vi kan koncentrere indsatsen om vores velindtjenende danske forretning, siger koncernchef Steffen Baungaard fra MT Højgaard Holding i meddelelsen.

Med salget sætter MT Højgaard Holding punktum for sit virke på Færøerne. Det er aftalt med køber, at RTS Contractors via datterselskabet RTS Bygging opfylder eventuelle forpligtelser på allerede afleverede byggerier.

Desuden indfrier RTS Contractors ved gennemførelse af salget driftskapital i niveauet 11 mio. kr., som MT Højgaard Holding har stillet til rådighed for virksomheden.

Salget vil ikke påvirke MT Højgaards driftsresultat i 2024, da RTS Contractors og øvrige aktiviteter i MT Højgaard International rapporteres som ophørende aktiviteter.

Efter salget af RTS Contractors udgøres MT Højgaard International alene af aktiviteter i Grønland, idet MT Højgaard Holdings ejerandel i Seth er solgt betinget af de angolanske konkurrencemyndigheders godkendelse.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:01 Obligationer/middag: Stabil rente frem mod ugens vigtige prisdata fra USA
11:41 Aktier/middag: Mærsk i fremdrift i dansk aktiemarked der har noget til gode
10:45 Svensk kapitalfond lægger milliardbud på vindudvikler - aktien brager i vejret
10:15 NKT stryger højt til vejrs: Konkurrent præciserer prognose i øvre ende
09:43 Mærsk-aktien brager i vejret efter kraftig stigning i fragtraterne
09:12 Aktier/åbning: Kæmpe rateplus sender Mærsk i vejret - C25 får flyvende start på ny uge
09:04 Mærsks asiatiske peers er braget i vejret siden før Kristi himmelfart
09:01 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:00 Mærsks asiatiske peers er braget i vejret siden før Store bededag
08:50 Obligationer/åbning: Renterne kravler i vejret fra start i positivt stemt marked
08:28 Ejerlejligheder er rekorddyre trods forventninger om prisfald
08:13 Aktier/tendens: Ørsted får politisk modstand i USA - Unibrew skal bevise vækstcase
08:00 Indikator tyder på lille stigning i ledigheden
07:51 Unibrew-topledelse skal sætte ord på vækstplaner på kapitalmarkedsdag
07:28 Trump vil stoppe havvind i New Jersey "fra dag 1" hvis han vinder præsidentvalget
07:25 Trump vil stoppe havind i New Jersey "fra dag 1" hvis han vinder præsidentvalget
07:11 Råvarer: Oliepriserne falder på svag benzinefterspørgsel i USA
06:55 Obligationer/tendens: Lille rentestigning lurer efter forlænget weekend
06:51 Kalender - mandag den 13 maj
06:45 Asien: Få og begrænsede indeksstigninger